23948sdkhjf

Pumper & Overpumpning

| Medlemsnyhed | Indrykket af RH Pumper A/S

RH Pumper leverer pumper og udstyr til alle industrielle behov, har mange års erfaring og kompetente samt fleksible medarbejdere til at løse opgaven

Medarbejderne hos RH Pumper har vidtgående erfaringer med at opretholde driften under ombygning. De kommer med ideerne og oplæg til totalentreprenører og forsyninger på overpumpninger, og til kunder, der skal have løst pumpeopgaver.

-Vi er klar til at rykke ud, når opgaven kræver det, ligesom vi gerne indgår i planlægningen af overpumpning ved opgaver og projekter, der skal løses. Vi opererer med pumper fra 4” til 30”, mobile pumpeenheder og diesel- eller elektrisk drevet. Vi leverer udstyret, sætter det op og overvåger det om nødvendigt med mandskab og/eller kamera. Når opgaven er løst, henter vi udstyret igen, fortæller Rasmus Hansen, der ejer RH Pumper.

Lavere vandstand ved Arresø

Blandt de seneste større opgaver, som RH Pumper har udført, er eksempelvis overpumpningen ved Arresø i Nordsjælland. Her har den våde sommer blandt andet givet høje vandstande, som lodsejerne i området er temmelig trætte af.

-Al vandet skal udenom byggeriet af den nye sluse, som bygges midt i Arresøkanalen. Vi har etableret denne overpumpning med en kapacitet på ca. 4300 mᶾ/time med fire pumper for at undgå skader hos lodsejere langs med kanalen, og for at byggeriet ikke skulle blive oversvømmet midt i byggefasen,” forklarer Rasmus Hansen, der tilføjer, at udover selve opgaven har der været stor fokus på sikkerhed og økonomi.

Planlægning og udførelse af lokalpumpestation hos Biofos Lynetten

Et andet af de store projekter, RH Pumper løser, er ved Lynetten i København, hvor en pumpestation er under ombygning. Her har det været nødvendigt at etablere en midlertidig pumpestation, som er monteret ved hovedindkørslen til Biofos Lynetten.

-Vi har sat en afspærringsballon i røret mod pumpestationen, og vores midlertidige pumper hiver vandet op af brønden foran afspærringsballonen. Vandet pumpes så forbi pumpestationen, som skal tørholdes under ombygningen, forklarer Rasmus Hansen, som også understreger det planlægningsarbejde, der er i denne type opgaver. Her kommer RH Pumper ofte med en løsning i rådgivningsfasen, hvor der skal tages stilling til, hvordan det ønskes løst, både teknisk, sikkerhedsmæssigt og det økonomiske set up. Dokumentationen er også blevet en vigtig del af interims pumpning.

Medlemsnyhed

Indrykket af
RH Pumper A/S

Stenrøjlervej 1
4200 Slagelse
Danmark
RH Pumper A/S

Send til en kollega

0.139