Tekniske installationer på Bispebjerg Hospital

| Medlemsnyhed | Indrykket af Wicotec Kirkebjerg A/S

I Wicotec Kirkebjerg A/S (WK) er vi sammen med Aarsleff i One Company samarbejde ved at afslutte udførelsen af de tekniske installationer på Laboratorie- og Logistikbygningen, som er en del af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Bygningen er opført på Bispebjerg Hospitals område, som er ca. 10.000 kvm, i perioden 2016-2018. I WK har vi udført VVS-, Ventilation- og Elinstallationer på den nye laboratorie- og logistikbygning.

For VVS har vi blandt andet udført komplet sprinklerinstallation, brugsvandsinstallation, varmeinstallation og køleinstallation. Der er også etableret en tørkøler, som er tilsluttet fjernkøl. Derudover er huset forsynet med Nitrogen og Argon samt medicinsk luft, som er placeret i varmecentralen.

For Ventilation har vi i WK installeret seks ventilationsanlæg - herunder komfortventilation, procesudsugning, brandspjæld, røgspjæld, brandventilatorer, røgventilatorer, udsugningsanlæg, befugtningsanlæg og komplet laboratorieautomatik.

For El har vi installeret hoved-og kraftforsyning samt brandtekniske anlæg. Elinstallationerne inkluderer forsyning fra blandt andet et solcelleanlæg med en årlig el produktion på 58 MWH på bygningens tag. Selve lys-installationen består af Central Dali-styring og et komplet LED-belysningsanlæg. De brandtekniske anlæg består blandt andet af ABA (Automatisk Brand Alarmering) og AVA (Automatisk Varslings Anlæg) for hele bygningen. Samtidig har vi for de brandtekniske installationer installeret ARS (Automatisk Rum Slukning) med Inergen-gas i 450m2 automatiserede produktionsområder samt ABV/RU (Automatisk Brand Ventilation / Røg Udluftning).

”Det er et spændende projekt, som vi er glade for at være en del af. Dette projekt har især vist, hvor vigtigt det er, at vi er gode til at koordinere og samarbejde på tværs af vores fag.” Flemming Christensen, tværfaglig projektleder WK.

Det er ofte sådan, at de tekniske installationer er placeret i områder med begrænset plads. I sådanne situationer kræver det præcision, nøjagtighed og gode koordineringsevner at få installeret teknikken. Ved Bispebjerg Hospital, Laboratorie og Logistiskbygningen, har pladsen i gangarealerne været trang. Her skal de tekniske installationer ligge i lag. Vi har derfor været særligt opmærksomme på koordineringen internt samt med rådgiver.

Bygningen opføres lige syd for det nye parkeringshus nær Tuborgvej og tæt på Bispebjerg Hospitals fredede bygninger. Den nye laboratorie og logistikbygning skal indeholde laboratorier, der bl.a. årligt skal levere 9 mio. analysesvar på blodprøver, logistik- og lagerfaciliteter samt fælles forskningsfaciliteter for hospital og psykiatri.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Wicotec Kirkebjerg A/S

Roskildevej 338, 2630 Taastrup
2630 Taastrup
Danmark
Wicotec Kirkebjerg A/S

Send til en kollega

0.17