23948sdkhjf

Rejsegilde for K.B. Hallens ikoniske buer

| Medlemsnyhed | Indrykket af RIB A/S

Kort før påske blev der holdt rejsegilde for K.B. Hallens ikoniske buer, og dette blev startskuddet på det arkitektoniske eventyr den nye bygning skal ud på.

Da kulturinstitutionen K.B. Hallen brændte ned i sommeren 2011, var det mange årtiers dansk kulturhistorie der gik op i røg. Den gamle bygning var tilmed blevet fredet et par måneder før den nedbrændte. Da det blev klart at den gamle bygning ikke stod til at redde, skulle K.B. Hallen tegnes på ny. Valget faldt på Christensen & Co. Arkitekter, som på billedet herover har fremlagt deres bud på den nye K.B. Hallen.

Det var til stor glæde da det blev offentliggjort, at den nye K.B. Hal skulle beholde de ikoniske buer, som kendetegnede den oprindelige K.B. Hal. Buernes vedbleven er en hyldest til den originale arkitektoniske stil, som den gamle bygning blev opført i.

Den nye bygning vil for fremtiden huse storslåede kulturarrangementer med blandt andet koncerter og sportsevents, ligesom den gamle bygning var fyldt med en stor del kulturorienterede arrangementer.

Fotos: K.B. Hallen & Einar Kornerup
Her hos RIB er vi stolte af at være samarbejdspartnere på byggeprojektet, der opføres ved hjælp af Byggeweb ProjektByggeweb Udbud og Byggeweb Capture. Byggeswebs IKT-værktøjer understøtter processerne i byggeriet, og effektiviserer den digitaliserede byggeproces.

Vi ønsker alle parter der er en del af byggeriet, held og lykke med genopførelsen af K.B. Hallen.

Kilde: http://www.kb-hallen.dk/ 

Medlemsnyhed

Indrykket af
RIB A/S

Ryesgade 19C
2200 København N
Danmark
RIB A/S

Send til en kollega

0.16