23948sdkhjf
Del siden
Annonce

I næste uge går det løs: Byggebranchen farver Aarhus grøn

Nedtællingen til Building Green i Aarhus er i sin allersidste fase. I næste uge samler Danmarks største fagmesse for bæredygtigt byggeri en perlerække af byggebranchens vigtigste aktører. En af dem er selveste hr. Cradle-to-Cradle, Michael Braungart.

Hvis du ikke allerede har sat kryds i kalenderen onsdag den 18. og torsdag 19. april, så er det nu, du skal gøre det. Kursen skal sættes mod Aarhus og Centralværkstedet, hvor Building Green inviterer indenfor til et væld af innovative løsninger, inspirerende oplæg og interessante debatter.

TILMELD DIG HER!

Det er anden gang i historien, at Building Green rammer Aarhus. Både udstillere, debattører og oplægsholdere har udvist stor interesse for den faglige, grønne fest. Derfor er det også et program spækket med både højtprofilerede danske og udenlandske talere, som ligger klar til de mange besøgende.

- De sidste forberedelser er ved at blive klaret, og vi glæder os meget til at byde velkommen til to dage med intens videndeling. Vi er stolte af at kunne præsentere et program, som indeholder et bredt spektre af talere og debatter. Som noget nyt har vi sat endnu mere fokus på ingeniørernes rolle i den bæredygtige omstilling – bl.a. med debatten ’Arbejder en rigtig ingeniør med bæredygtighed i byggeriet’ den 18. april, siger Sarah Elhauge, projektleder for Building Green.

Hr. Cradle-to-Cradle besøger Aarhus
En af de udenlandske oplægsholdere, der lægger vejen forbi Centralværkstedet, er Prof. Dr. Michael Braungart. Han har været med til at starte Cradle-to-Cradle-tankegangen, hvor materialer skal ses som led i et kontinuerligt, naturligt kredsløb, der fortsætter, selvom materialerne har udtjent deres oprindelige formål. Det betyder bl.a., at affald forvandles til ressourcer for nye generationer af materialer og produkter i en cirkulær økonomi.

Cradle-to-Cradle kan bidrage til at sænke byggeriets ressourceforbrug og øge branchens positive miljømæssige fodaftryk. En pointe, som Michael Braungart understreger i sit oplæg. Han kræver handling og udvikling i branchen, hvis verden i fremtiden skal være gearet til en samlet befolkning på 10 milliarder.

- Tænk på en bygning som et træ. En bygning, der renser vandet og luften, skaber ilt samt genererer gødning og næring. Mange af træets positive og nyttige karakteristika kan overføres til bygningers design og dermed øge livskvaliteten for mennesker såvel som miljø. Med denne tilgang er vi i stand til at omdanne nutidens universelle arkitektur til en langt højere bygningskvalitet og således glædes ved det positive fodaftryk, vi som mennesker efterlader, udtaler Michael Braungart.

Hans oplæg går under navnet ’Digitalization – a building as material bank’ og finder sted den 18. april kl. 15.30 på Central Stage.

Se hele programmet.

Building Green / Insight Events ApS
Ørnevej 18, 1.
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK24240371
P nummer: 1003747958

Kontaktperson

AI

Send til en kollega

0.11