TIL LYKKE til de 24 nyudlærte tømrersvende!

| Medlemsnyhed | Indrykket af Learnmark Horsens

Fredag den 23. marts blev de 24 tømrersvende fejret af familie, mestre, venner, ansatte fra Learnmark Tech og repræsentanter fra 3F, LUU og Byggeriets Uddannelser.

De nye svende har bestået deres svendeprøven med et flot resultat:

  • 4 sølvmedaljer
  • 1 bronzemedalje
  • 5 ros
  • 14 antaget. 

TIL LYKKE til Anders Møller Jensen, der fik prisen fra Dansk Byggeri. Prisen går til en tømrersvend, der igennem sin uddannelse har være ihærdig, vedholdende og arbejdet målrettet. 

TIL LYKKE til Tobias Paetau Clausen og Mikkel Nielsen, som modtog prisen for holdets bedste kammerat. 

HÅNDVÆRKSMÆSSIG STOLTHED
Uddannelsesleder Henrik Lynggaard Christiansen sagde blandt andet i sin tale til forårets 24 nyudlærte tømrersvende. 

”Da I i går viste jeres svendestykker frem for mestre, kollegaer, venner og familie, viste I, at gennem uddannelsen har opnået både faglige og sociale kompetencer og en håndværksmæssig stolthed – I ved, hvordan et stykke veludført tømrerarbejde skal se ud!” 

Til svendeprøven har tømrerne udført tømrerarbejde under hensyntagen til

  • Dimensionering
  • Isoleringstykkelser
  • Placering af dampspærre og vindspærre
  • Forankring
  • Udformning af tagfod og evt. skotrende
  • Ventilation af tag og væg. 

De har også vist, at de kan udføre dokumentation i form af

  • Kvalitetssikring
  • Mængdeudtag
  • Stillingtagen til arbejdsmiljø og sikkerhed.

Endnu en gang stort til lykke til de nye tømrersvende! 

Se flere billeder fra tømrernes svendeprøveafslutning her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Learnmark Horsens

Learnmark Efteruddannelse
Vejlevej 150
8700 Horsens
Danmark
Learnmark Horsens

Send til en kollega

0.103