Klimakrav fra BR18: sådan giver LCA reel værdi

Start klimaberegningen tidligt i projektet.

En gennemgående erfaring fra arbejdet med klimaberegninger er, at timingen er afgørende. Hvis LCA-beregningen først udføres sent i projekteringen, er bygningens geometri, fundament og konstruktionsprincipper typisk allerede fastlagt. Netop de beslutninger har ofte størst betydning for byggeriets klimaaftryk, og de er samtidig nogle af de sværeste at ændre undervejs.

I de tidlige faser vil projekterne dog sjældent have adgang til fuldt produktspecifikke data. Her kan generiske data være et helt legitimt udgangspunkt. Standardkonstruktioner og erfaringstal fra tidligere projekter kan give et hurtigt billede af, hvor projektet ligger klimamæssigt. Efterhånden som projektet konkretiseres, kan beregningerne gradvist opdateres med mere præcise data, eksempelvis produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPD’er). På den måde kan LCA fungere som et løbende styringsværktøj frem for en eftertanke.

Variantstudier, hvor forskellige materialer eller konstruktionsløsninger sammenlignes, fremhæves ofte som et vigtigt værktøj i arbejdet med klimakrav. I større projekter kan sådanne analyser give værdifuld indsigt i, hvor de største optimeringer ligger. I mindre projekter vil erfarne rådgivere dog ofte kunne identificere mange af forskellene relativt hurtigt. Det afgørende er ikke nødvendigvis at analysere alle tænkelige scenarier, men at tage højde for det specifikke projekt og fokusere på de beslutninger, der reelt påvirker projektets klimaaftryk.

Klimakrav kræver struktur i data og ansvar.

For bygherrer er der især tre forhold, der kan gøre arbejdet med klimakravene mere overskueligt. For det første giver det stor værdi at få en LCA-rådgiver med tidligt i projektet. Det styrker beslutningsgrundlaget og reducerer risikoen for ubehagelige overraskelser senere i processen. For det andet er klare kontraktforhold vigtige. Klimaberegninger involverer ofte mange aktører, og uden en tydelig ansvarsfordeling kan der hurtigt opstå tvivl om, hvem der skal levere data og opdatere beregningerne. Endelig er det en fordel at etablere et system til at holde styr på data fra starten – eksempelvis gennem strukturerede registreringsark eller digitale værktøjer.

Entreprenører og udførende spiller også en stigende rolle i dokumentationen. Oplysninger om specifikke materialer, mængder og transport kan i praksis komme fra følgesedler, fakturaer eller leverandørdata, og disse informationer er vigtige for den endelige klimaberegning. Samtidig kan entreprenørernes erfaring være værdifuld viden i projekterne. Et materiale kan eksempelvis have et lavt klimaaftryk på papiret, men hvis det skaber udfordringer på byggepladsen, er det vigtig viden for projekteringen.

I sidste ende behøver klimakravene ikke kun at være endnu et dokumentationskrav. Når LCA integreres tidligt og systematisk i projekterne, kan beregningerne fungere som et reelt styringsværktøj. De giver et bedre grundlag for at træffe beslutninger om materialer, konstruktioner og byggeprocesser, mens der stadig er mulighed for at påvirke projektets retning. For mange projekter er det netop kombinationen af gode data, klare processer og praktiske beslutninger i hverdagen, der gør forskellen.

Læs mere om vores bæredygtighedsspecialisters bedste råd og syn på anbefalingerne fra VCBK på vores hjemmeside.