23948sdkhjf
Del siden
Annonce

CBI Danmark A/S er eneste totalleverandør af klimaskærmen fra inderst til yderst

Isocell papirisolering med Isocell Airtight membraner, undertage og dampbremser er hovedtemaerne for CBI Danmarks deltagelse på Byggeri 18 i Fredericia. Dermed kan man se alle CBI Danmarks løsninger samlet ét sted.

CBI Danmark A/S, som er leverandør af Isocell papirisolering og andre produkter inden for klimaskærmen til bygninger, deltager på Byggeri 18 i Fredericia (13.-16. marts). Fokus er på Isocell papirisolering, men derudover vil CBI Danmark A/S også fokusere på Airtight-produktserien, ligeledes fra Isocell. Den omfatter blandt andet diffusionsåbne membraner, undertage, dampbremser og tilhørende tape og tilbehør.

”Papirisolering kombineret med Airtight produktlinjen betyder, at vi kan levere hele klimaskærmen fra inderst til yderst. Dermed er vi i realiteten den eneste systemleverandør på hele klimaskærmen”, siger direktør Per K. Thomsen, CBI Danmark A/S.

Han oplever, at udviklingen inden for papirisolering i løbet af få år er gået fra ukendt til kendt og nu fuldt anerkendt. Efterspørgslen stiger, og et stigende antal trælaster tager produkterne ind i deres standardsortiment på både kæde- og enkeltbutiksniveau, og det efterspørges i høj grad fra bygherrer, entreprenører, arkitekter og håndværkere.

”Da vi deltog på Byggerimessen første gang for fire år siden, fokuserede vi meget på indblæsningsmaskinerne, som var nye og interessante på det tidspunkt. I dag er der et stort antal virksomheder, der udfører isolering med disse maskiner, og det er et godt tegn på, at papirisolering er blevet et fuldgyldigt og anerkendt produkt”, siger Per K. Thomsen.

Ud over en fremragende isoleringsevne byder papirisolering på en række andre positive egenskaber. Det har en bæredygtig miljøprofil, idet det er fremstillet af overskudspapir – læste og ulæste aviser – og kræver et relativt lille energiforbrug til fremstilling.

Den bæredygtige profil har sikret Isocell papirisolering en EPD, og senest har det opnået en miljøcertificering, nemlig Nature Plus certifikatet. Herudover findes produktet Isocell Evolution, som er bor-fri papirisolering, godkendt til Svanemærket Byggeri.

Åndbare løsninger
CBI Danmark A/S mærker en stigende interesse for åndbare løsninger, som er mere fugtsikre, og kan med både papirisoleringen og de forskellige Airtight produkter matche den udvikling.

”Med fx Airtight membranerne og isolering med papir samler vi de bedste byggetraditioner i Europa. Vi forener en høj isoleringsgrad med åndbare materialer og er dermed med til at skabe et godt indeklima, hvor bygningen kan fungere effektivt også uden den mekaniske ventilation, som ellers bliver standard i nutidens meget tætte boliger”, siger Per K. Thomsen.

”Materialerne gør det muligt for os at leve op til den grønne omstilling i byggeriet og overholde myndighedskravene til isoleringsgrad og energiforbrug, samtidig med at vi bevarer et sundt indeklima. Vi har for eksempel membraner med forskellige Z-værdier, som betyder, at vi præcist kan tilpasse brugen til de konkrete indre og ydre forhold”, siger han.

Op imod konservatismen
”Papirisolering bruges mere og mere. Det er beskyttet mod råd, svamp og skadedyr, og det rådner eller brænder ikke, optager og afgiver fugt i takt med døgnets og årstidernes svingninger – det ved kunderne, men vi er oppe mod meget konservative regelsæt, som det tager tid at flytte. Men arkitekter, entreprenører og den enkelte håndværker rykker sig i disse år”, siger Per K. Thomsen, CBI Danmark A/S.

CBI Danmark har netop oprustet på Airtight-sortimentet ved at ansætte Alex Winsley, som skal rådgive trælaster og store enkeltkunder. Hermed er der nu fire dedikerede konsulenter til at rådgive og vejlede kunderne.

 

Fakta

CBI Danmark A/S leverer Isocell papirisolering og Isocell Airtight membraner, undertage og dampbremser. Virksomheden er fokuseret på rådgivning inden for isolering til såvel nybyggeri som renoveringsprojekter. CBI Danmark A/S leverer via trælaster og deltager desuden i projekter. Det gælder for eksempel det økologiske byggeri Permatopia, Fremtidens Plejehjem i Randers, Himmerland Boligforening og Bøgild Plejehjem og en række andre byggerier. Se mere på: www.cbidanmark.dk.

 

 

Nviro A/S
Bredgade 52
7480 Vildbjerg
Herning Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30712846
P nummer: 1013444575

Kontaktperson

CA
Christina Andreasen
+45 97126500 ca@nviro.dk

Send til en kollega

0.062