Tagbelægningen til håndværksmesterens hus.

| Medlemsnyhed | Indrykket af Isola

På BYGGERI ’18 præsenterer Isola virksomhedens brede produktprogram og tilbyder rådgivning om løsninger til et tæt og sikkert hus til alle byggeriets parter fra håndværkere til entreprenører og arkitekter.

Byggerimessen indtager i dag en position som Skandinaviens førende fagmesse for byggematerialer. Når dørene åbner d. 13.-16. marts i Fredericia til BYGGERI’18, vil anslået 25.000+ fagfolk lægge vejen forbi, når ca. 300 virksomheder udstiller deres løsninger – og igen i år med sikker deltagelse af Isola:

– Der er ingen tvivl om, at Byggerimessen er stedet, en seriøs virksomhed i branchen bør være repræsenteret. Hos Isola er vi kendt som en ledende virksomhed inden for tætte og sikre løsninger med produkter, der passer til det nordiske klima, og vi vil gerne vise hele paletten frem til BYGGERI’18, samtidig med at det er en enestående mulighed for at få en god dialog med slutbrugerne fra håndværkere til entreprenører og arkitekter, siger Isolas markedschef Michael Lindberg.

Stor bredde og nye løsninger

Virksomheden specialiserer sig i tætte løsninger til hele boligen fra fundament og gulv til væg og tag med et sammenhængende koncept. Der finder løbende nyudvikling sted som f.eks. undertagsproduktet Isola Isostærk, der er et særdeles stærkt og stabilt undertag med god elasticitet. Samtidig betyder det selvklæbende overlag en robust samling og giver dermed 100 % tæthed.

Og tænker man i kategorierne god, bedre, bedst, så hører undertaget Isola Isokraft ubetinget til i sidstnævnte kategori, da det har skridsikker belægning samt UV-bestandighed, selvklæbende kanter og 20 års totalgaranti som andre Isola-løsninger. For
Isola og Michael Lindberg er visionen at kunne bygge så sikre, tætte og energieffektive bygninger som muligt, og det kræver en vis bredde:

– Vi vil gerne vise nye løsningskoncepter og hele bredden i vores produktsortiment. Det rummer f.eks. en effektiv og økonomisk fornuftig tagbelægning som Isola Mestertekk, tagpap til håndværkeren med henblik på at kunne opnå et tørt og sikkert hus, og det rummer tape- og klæbesystemer samt damp- og vindspærrer til væggene. Og så er der også nye løsninger inden for fugt- og radonsikring i spil. Vi er langt fremme i forhold til
radonløsninger takket være vores erfaringer fra Norge, og vi vil gerne give håndværkere, entreprenører og arkitekter en rådgivende hånd med, så de kan tage dialogen med kunderne, når der f.eks. bliver konstateret radon i boligen.

Konstruktiv dialog med alle byggeriets parter

– I det hele taget kan man nå langt, hvis man også fra arkitekternes og entreprenørernes side indtænker tætte og komplette løsninger fra starten af byggeriet, og der kan vi være en kompetent sparringspartner og rådgiver under hele forløbet.

Ligesom de foregående år finder man Isolas stand på plads A-1519 under BYGGERI’18. Isola har egen frisør med og tilbyder en gratis klipning, og standen rummer igen en 1. sal, hvor man i fred og ro kan afholde møder med samarbejdspartnere og gå i dialog med kunder:

– Slutbrugernes input er meget værdifulde for os i den videre udvikling af Isola-løsninger, og omvendt kan vi være med til at føje nye forretningsområder til deres virke, lyder det fra Michael Lindberg.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Isola

Vesterballevej 5
7000 Fredericia
Danmark
Isola

Send til en kollega

0.426