23948sdkhjf

Bladt Industries og Semco Maritime indgår samarbejde med taiwanske CSBC Corporation.

| Medlemsnyhed | Indrykket af Bladt Industries A/S

De danske vindveteraner vil, som et led i deres strategi om at forblive markedsledende på verdensplan, producere og levere offshore transformerstationer sammen med det taiwanske værft.

De danske samarbejdspartnere Bladt Industries og Semco Maritime har gennem mere end 15 år inden for deres felt været førerende på et marked, der hovedsageligt har fundet sted i Nordeuropa. Nu er tiden inde og det taiwanske marked modent til at duoen udvider mulighederne for fortsat vækst. Derfor har Bladt Industries og Semco Maritime indgået et samarbejde med det lokale værft CSBC, for sammen at skabe en markant leverandør for dækningen af det taiwanske marked for offshore transformerstationer.

Den taiwanske regering har fremsat meget ambitiøse mål for gennemførelsen af store offshore projekter.Det oprindelige mål er sat til 5,5 GW inden 2025 – tilmed med potentiale for mere – og derfor har BladtIndustries og Semco Maritime indgået en alliance med det lokale værft CSBC for at sikre fortsat fremdrift og udvikling inden for et af deres største kompetenceområder.

Det store taiwanske værft CSBC Corporation har ambitioner om at deltage i det lokale offshore vindmarked. Et tæt samarbejde mellem de tre partnere er derfor blevet etableret ved indgåelse af en samarbejdsaftale, som blev underskrevet i sidste uge.

”Vi vil være en vigtig aktør også på det taiwanske marked for offshore vind og vi ved, at med en stærk og pålidelig samarbejdspartner i Taiwan, som besidder stor erfaring inden for fremstilling af komplekse stålkonstruktioner,vil vi som trekløver kunne nå nye højder inden for offshore vind.”, siger Lars Kristensen, Senior Vice President, Bladt Industries.

Vice President fra Semco Maritime, Carsten Nielsen siger: ”Samarbejdet er en meget stærkkonstellation af professionelle og markedsledende virksomheder inden for branchen. Semco Maritime og Bladt Industries har gennem de sidste 15 år opbygget en markedsledende position inden for offshore transformerstationer i Europa, der i et samarbejde med det markedsledende værft i Taiwan, er en meget stærk konstellation uden sammenligning. Jeg er sikker på, at CSBC Corporation har de nøjagtige kvaliteter, vi har søgt efter.”

Executive Vice President fra CSBC, Foung-Tang Lin, udtaler: ”Vi ser det som en stor styrke, at vi sammen med markedets 2 førende leverandører fra Europa nu etablerer os i det hastigt voksende taiwanske offshore marked. Samarbejdet vil bringe os i en unik markedspositionuden sidestykke på det taiwanske marked.”

Det glæder de tre partnere at skabe lokale jobs i Taiwan, som følge af det nyetablerede samarbejde.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Bladt Industries A/S

Nørredybet 1
9220 Aalborg Øst
Danmark
Bladt Industries A/S

Send til en kollega

0.348