Velosit styrker organisationen med markant brancheprofil
Erfaren salgs- og projektprofil skal være med til at løfte Velosit ind i næste vækstfase
Asbjørn Madsen kommer fra en lignende stilling hos BITUM Nordic, hvor han gennem de seneste 10 år har arbejdet tæt med byggebranchen.
Derudover har han en lang og solid branchebaggrund med tidligere ansættelser hos Xella, Saint-Gobain Weber og Deitermann. Dermed er der tale om en særdeles erfaren og velkendt profil, som bringer både teknisk indsigt og kommerciel forståelse med sig ind i Velosit.
Hos Velosit skal Asbjørn være med til at styrke salgsindsatsen, udvikle projektsamarbejder og sikre, at Velosits løsninger bliver endnu mere synlige og anvendt i byggeriet.
“Efter nu fem år i Skandinavien, har vi fået opbygget et stærkt fundament og en solid platform klar til vækst. At vi nu kan tiltrække en profil som Asbjørn, er et tydeligt kvalitetsstempel af Velosit og den retning, vi bevæger os i,” siger Nikolaj Sørensen, ejer af Velosit Danmark.
Han fortsætter: “Asbjørn har en dyb forståelse for byggebranchen og de mennesker, der arbejder i den. Det passer perfekt til vores ambition om at være en nærværende, teknisk stærk og løsningsorienteret samarbejdspartner.
” Asbjørn Madsen ser også frem til sin nye rolle: “Velosit er et spændende brand med stærke produkter og et stort potentiale. Jeg glæder mig til at blive en del af rejsen og bidrage aktivt til den videre udvikling og vækst,” siger han.
Ansættelsen markerer endnu et skridt i Velosits ambition om at konsolidere sin position og udvikle virksomheden i takt med de muligheder, markedet byder på i de kommende år.
Kontakt for yderligere oplysninger:
Nikolaj Sørensen Ejer, Velosit Danmark
📞 28252023 / 📧 ns@velosit.dk