23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Nyt firma købte 130 tons bæltekran på ScanMek

Den blev tilmed den første kran i det nye selskab CEM Cranes A/S

Det handlede om maskiner af vidt forskellige typer og i særdeles forskellige størrelser, da salgsfolkene hos Scantruck 43 gange stak på næven med kunder på maskinmessen ScanMek 2026. Firmaet CEM Cranes A/S tegnede sig for det markant største næve-klask. CEM Cranes er et helt nyt kranfirma, og indehaverne Casper Juul Andersen og Emil Overgaard lagde vejen omkring Scantruck-hovedkvarteret i Skive for at lave den endelige aftale om firmaets allerførste indkøb: En 130 tons Sennebogen 6133 bæltekran.

”Det er da en god start”, konstaterede Casper Juul Andersen, som sammen med sin forretningspartner forud havde været en tur på Sennebogen-fabrikken i Sydtyskland sammen med folk fra Scantruck A/S, som er dansk importør af Sennebogen.

”Ikke alene er kranen den første i det nye kranfirma. Den er faktisk også den største, Scantruck har solgt og hentet til Danmark”, fortalte kranspecialist Henrik Johansen hos Scantruck.

Ingen af de to bag det nye kranfirma er nybegyndere. Både Casper Juul Andersen og Emil Overgaard er allerede i branchen med deres nuværende firmaer, vognmandsforretningen Erling Andersen og Alf Myhre Transport. Med det nye firma satser de rent på kranopgaver med bæltekraner, mobilkraner, tårnkraner og lastbilkraner.

”Vi har to nye Liebherr mobilkraner på henholdsvis 250 og 300 tons på vej, og alt vores materiel bliver sort. Planen er i vidt omfang at arbejde med elementmontage og modulbyggeri”, siger Emil Overgaard.

 


Tre styk af ny supergraver

Rygterne om en markant gravemaskine-nyhed fra Komatsu var løbet i forvejen for ScanMek. PC220LCi-12 med Komatsus nyeste integrerede maskinstyringssystem vakte da også berettiget opsigt på ScanMek, hvor der tilmed var nået at komme firmanavn på den allerførste maskine. Den har entreprenørfirmaet Heibæk i Horsens sikret sig.

Entreprenør Morten Heibæk har købt i alt tre maskiner af den nye supermodel, og han kiggede forbi ScanMek for at byde den første af de tre maskiner velkommen til Danmark.

Hos Komatsu betegner konstruktørerne selv den nye maskine med de mange ekstraordinære features som ”den mest avancerede gravemaskine, der nogensinde er konstrueret”. Fabrikken har også lavet en ”søster” til maskinen med 2D maskinstyring. Men Morten Heibæk valgte altså tre eksemplarer af supermodellen PC220LCi-12, som er født med den integrerede maskinstyring IMC 3.0.

 


Hjulgraver til biogas

I Give gør Rolf Laursen og Jens Tilma i firmaet Tylco klar til de første erfaringer med at tømme biogastanke med en Komatsu PW198-11 hjulgravemaskine. De lægger ikke skjul på, at forventningerne er ganske høje. Og den nye maskine, som Scantruck-distriktschef Mads E. Nielsen kunne vise frem på ScanMek, kommer da heller ikke til at kede sig.

”Vi laver service på biogasanlæg over hele Europa. Vi har ikke tidligere prøvet af tømme med en hjulgraver, men det giver god mening. Nu skal vi lige have en teleskoparm til den, og så er vi klar til at grave ud af siden på tankene med en grab. Tidligere har vi brugt lastbilkraner, men vi mener, at der er mere fremtid i en Komatsu hjulgravemaskine”, forklarer Rolf Laursen.

Både Jens Tilma og Rolf Laursen havde i øvrigt taget deres familier med på turen til ScanMek. Dermed var tre generationer afsted for at se den nye maskine til Tylco.

 


Maskiner og stroganoff

”Foruden store maskiner til specielle opgaver, havde vi et rigtig fint salg også af masser af andre maskiner på ScanMek. Totalt blev det til 43 nye og brugte maskiner, men der er ikke tvivl om, at antallet vokser, når vi nu går i gang med at følge op på aftaler med mange af de besøgende, der lige skulle hjem og overveje. Foruden maskinerne, solgte vi også masser af forskelligt udstyr, blandt andet Topcon-grej”, siger markedschef Dennis Faurby hos Scantruck.

Også besøgsmæssigt scorede ScanMek en ny topnotering. Forsyningstropperne kunne melde om lige godt 4000 gæster i løbet af de 12 timers åbent hus, hvor der konstant blev langet godbidder over disken. Totalt omkring 4000 pølser, 500 liter suppe og 2800 aftenanretninger med bøfstroganoff og andet godt.

Scantruck A/S
Katkjærvej 5
7800 Skive
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12485409

Kontaktperson

EB
Else Bach
Marketingkoordinator
+45 96147103 else@scantruck.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|