Gratis webinar: Sådan modellerer du elementbyggerier i træ
28. februar får du indsigt i, hvordan du modellerer et træhus fra bunden – fra design til nøglefærdig produktionsdokumentation, som træfabrikken kan producere elementer ud fra.
Træbyggeri er i kraftig vækst – og med god grund.
Et lavere CO₂-aftryk, et bedre indeklima og stressreducerende naturmaterialer er blot nogle af fordelene ved at bygge i træ. Men vidste du, at du med ét enkelt klik kan omdanne vægge, rammer, bærende bjælker, skillevægge og etagedæk i dit BIM-projekt til detaljerede konstruktionsmodeller, som producenter kan bruge til at fremstille præcise og montageklar træelementer?
Kombinationen af Archicad og ArchiFrame er optimal til at producere træhuse flat-packed til levering på byggepladsen, som derefter samles næsten som et LEGO-sæt. Man kan også producere lette træelementer med indvendig og udvendig beklædning, samt CLT-elementer i massivtræ.
Fra designmodel til produktion af præfabrikerede træelementer
Selv om ArchiFrame genererer hele trækonstruktionen automatisk, kan du manuelt tilrette løsningerne præcist som du ønsker, udskrive element-tegninger med vægt og balancepunkt, lave præcise styklister for hvert enkelt stykke træ i hvert element, samt levere en fil til automatisk skæring med CNC-baseret cutter.
På den måde går du fra arkitektens designmodel som BIM-projekt og direkte i produktion af præfabrikerede elementer eller moduler med et yderst effektivt – og fuldt digitalt – workflow.
LÆS OGSÅ Kursus i LCA-beregninger
ArchiFrame søger for at trækonstruktionernes delementer skæres præcist uanset vinkel og samlingstype, og at alle delelementer navngives, så navnet kan fræses ind i træet, når det skæres. Det nedsætter spild og gør det nemt og hurtigt at bygge elementerne på fabrik eller på byggepladsen.
Alt, hvad du skal gøre, er at kombinere Archicad med ArchiFrame. – Og hvis du er nysgerrig på, hvordan du kommer i gang, bør du deltage i vores gratis webinar.
Gratis Archicad + ArchiFrame-webinar
Torsdag den 28. februar guider Petteri Heiskari, grundlægger og CEO for ArchiFrame, dig gennem hele workflowet for modellering af træhuse, giver dig indblik i CLT-konstruktioner og præsenterer udvalgte boligprojekter.