23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Kingo Karlsen viser vejen for cirkulært byggeri med genbrugsmaterialer

Kingo Karlsen er blevet en nøglespiller i byggeriets cirkulære værdikæder. Gennem selektive nedrivninger og tætte partnerskaber – bl.a. med prisvindende Næste ApS – får virksomheden genbrugsmaterialer tilbage i nye produkter og viser, hvordan cirkularitet kan fungere i stor skala.

Tekst: Kåre Peitersen

Hos Kingo Karlsen er nedrivning ikke slutningen, men begyndelsen på en ny værdikæde. Derfor giver det også mening, at virksomheden i flere år har været en central partner for Næste ApS, der netop har modtaget Leverandørprisen hos Building Awards. Mange af de materialer, der indgår i Næstes genbrugsskure, kommer direkte fra Kingos selektive nedrivninger.

”Det viser branchen, at cirkulære værdikæder er mulige – og at der bliver belønnet for dem,” siger Søren Malund Thomasen, Head of Business Development hos Kingo.

 

Et partnerskab, der skaber reel værdi

Det frugtbare i partnerskabet mellem Kingo og Næste blev meget tydeligt i et tidligt fællesprojekt, hvor 22 kilometer konstruktionstømmer fra en sjællandsk skole viste, hvordan intelligent nedtagning kan gøre genanvendelse kommercielt attraktivt.

”Vi kan skille bygningerne ad, sortere materialerne præcist og levere dem i kvaliteter, der passer til producenternes behov. Sådan kan vi optimere hele værdikæden sammen,” siger Søren Malund Thomasen.

 

Vores Sted: erfaringer, der flytter noget

I Realdanias jubilæumsprojekt Vores Sted leverede Kingo store dele af det tømmer, der blev til Næstes skure og pavilloner landet over. Her gjorde detaljeforståelsen en forskel.

”Traditionelt bestiller man seksmeters længder og skærer til. Men når vi forstår præcis, hvilke længder og dimensioner slutproduktet kræver, kan vi udpege de dele i bygningen, der matcher bedst. Det reducerer prisen markant og giver langt bedre flow,” siger han.

Optimeringen på Vores Sted betød prisreduktioner på 40–50 % på udvalgte materialer – alene ved at skrue rigtigt på proces og produktmatch.

 

Skalérbarhed kræver producenter

Søren Malund Thomasen understreger, at genbrug først for alvor batter, når aktørerne i den anden ende kan omsætte materialerne i stor volumen.

”Vi vil gerne have mange flere virksomheder som Næste. Det gælder skillevægge, betonprodukter, loftplader – hele paletten. Vi kan lave urban mining og få materialerne sikkert ud af bygningen, men producenterne er nøglen til skalering,” siger han.

Cirkulære løsninger skal ifølge ham være både klima- og budgetmæssigt attraktive.

”Hvis det ikke er kommercielt bæredygtigt, får vi ikke lov at gøre det i skala. Genbrug spiller allerede en vigtig rolle i projekternes LCA-beregninger – og for mange byggerier er det nødvendigt for overhovedet at kunne realisere de planlagte kvadratmeter.”

 

En invitation til resten af branchen

Selvom Kingo allerede har opbygget stærke kompetencer i selektiv nedrivning, logistik og kvalitetssikring, er ambitionen at brede samarbejdet ud.

”Vi vil inspirere flere producenter og udvikle løsninger sammen. Vi kan tage materialerne ud af bygningerne og sikre kvaliteten, men det er fællesskabet, der skal industrialisere genbrug og gøre det til en ny normal,” siger Søren Malund Thomasen.

 

Kingo Karlsen A/S
F.L. Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21791733

Kontaktperson

Thomas Joachim Hornebo
Afdelingsleder
+45 25169336 tjh@kingo.biz
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|