23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

WUPPI: Et tidligt eksempel på udvidet producentansvar for byggeprodukter

Udvidet producentansvar (EPR) er i dag velkendt fra plastemballageområdet, hvor producenterne har ansvaret for materialets livscyklus. Men i PVC-branchen har man arbejdet efter de samme principper, længe før EPR blev introduceret i EU-reguleringen.

Allerede i 1997 gik fem af Danmarks største producenter af hårde PVC-byggeprodukter sammen om at etablere WUPPI som en fælles ordning for indsamling og genanvendelse af hård PVC. Initiativet blev taget af Wavin, Uponor (i dag Georg Fischer), Plastmo, Primo og Icopal (nu BMI Icopal) – virksomheder, der ønskede at tage et aktivt og ansvarligt medansvar for produkternes affaldsfase.

Polyvinylklorid – ofte omtalt som PVC eller vinyl – er den mest anvendte plast i bygge- og anlægssektoren. Materialet bruges blandt andet til drikkevands- og spildevandsrør, vinduesprofiler, tagrender, kabelbakker og trapezplader. Nye analyser viser, at brug af genanvendt PVC kan reducere klimaaftrykket op til 90% sammenlignet med ny plast, og PVC kan genanvendes flere gange uden tab af tekniske egenskaber. Derfor er korrekt sortering, indsamling og genanvendelse afgørende.

Med etableringen af WUPPI blev der skabt en tidlig form for udvidet producentansvar – længe før begrebet for alvor blev en del af den europæiske miljøpolitiske dagsorden. Grundprincippet var klart: PVC, der kan genanvendes, skal genanvendes og ikke sendes til deponi.

Siden opstarten er ordningen blevet udvidet med en række associerede medlemmer fra hele PVC-værdikæden, herunder INEOS Inovyn, Pipelife, REHAU, RIAS, Solar, VEKA og Wexøe. I dag bidrager de alle til et fælles system, som sikrer sporbarhed, kvalitet og dokumenteret genanvendelse af hård PVC fra bygge- og anlægssektoren.

WUPPI drives i dag i tæt samarbejde med Ragn-Sells Danmark A/S, som gennem sit joint venture med den hollandske plastgenanvendelsesvirksomhed Van Werven står for indsamling, sortering og oparbejdning. Det genanvendte materiale anvendes i Europa til nye produkter som rør og vinduesprofiler med højt genanvendt indhold – uden at gå på kompromis med ydeevne eller holdbarhed.

Ifølge den danske affaldsbekendtgørelse skal genanvendeligt PVC udsorteres til genanvendelse, mens kun PVC, der ikke kan genanvendes, må deponeres. WUPPI understøtter dette krav som branchens fælles ordning for korrekt sortering og ansvarlig håndtering af hård PVC.

WUPPI A|S
Holmevej 254
8270 Højbjerg
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20240075

Kontaktperson

Peter Sejersen
Direktør
+45 40576920 pse@wuppi.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|