Det drejer sig om at forbygge indbrud i firmabilerne bedst muligt. SMVdanmark – tidligere Håndværksrådet – har set på, hvad man kan gøre og er sammen med fagfolk fra autobranchen kommet frem til fem gode råd, som håndværkere og byggefirmaer kan have glæde af.
– Håndværksmestrene må overveje, hvor mange af rådene, det er praktisk at følge i forhold til hvor meget og hvor dyrt værktøj, de kører med i bilerne. Men af de fem råd vil langt de fleste hurtigt kunne bruge et par stykker, lyder opfordringen fra Dansk Håndværk.
Det kan du gøre:
For at du kan sikre dig bedst muligt mod indbrud i din varebil kan du gøre følgende:
- Køb en bil uden vinduer eller få sat en spejlfilm på, så tyven ikke kan kigge ind
- Få deaktiveret knappen i kabinen, der låser dørene op til varerummet
- Sæt en indvendig hængelås på indersiden af sidedøren (som til skuret derhjemme), og gå ud af bagdørene
- Montér en spærre på anhængertrækket, der går op og forhindrer bagdørene i at kunne åbne
- DNA-spray dit værktøj, så politiet kan spore værktøjet tilbage til dig.
Som arbejdsgiverforening for små og mellemstore håndværks-, bygge- og produktionsvirksomheder indenfor træområdet rådgiver vi dagligt omkring 1000 virksomheder med gode råd og praktiske oplysninger - men mange af oplysningerne stiller vi til rådighed for alle - ganske gratis. Find dem på Dansk Håndværks netside - du finder dem her.