CASE: Montra Hotels sparer 240.000,- ved at måle på komfortkøl

| Medlemsnyhed | Indrykket af Scanenergi A/S

Ved at måle på det elforbrug, der går til komfortkøling, reducerer hotelkæden Montra Hotels markant afgiften, den skal betale.

Da finanskrisen rammer, og energipriserne samt afgifterne samtidig er for opadgående, beslutter teknisk chef Henrik Siersted, Montra Hotels, at energiforbruget på hotellerne skal gås efter i sømmene af en ekstern partner. Da hotelkæden i forvejen har en elkøbsaftale med Scanenergi, valgte de at udvide samarbejdet til også at omfatte energirådgivning og energistyring.

Forbrugsdata bliver nu dokumenteret
Efter gennemgangen af hotellerne bliver det som et konkret tiltag besluttet at installere målere, der sender timedata til Scanenergi.

Henrik Siersted fortæller: “Kernen i at skabe optimeringer er, at du har adgang til en detaljeret viden om forbruget. Tidligere kunne vi sammenligne vores forbrug måned for måned, men det gav slet ikke de samme redskaber og muligheder for at reagere hurtigt. Datamaterialet bliver nu løbende analyseret og danner således grundlag for anbefalingerne.”

Måling reducerer afgift på komfortkøling
I november 2009 vedtager Folketinget en lov, der betyder, at virksomheder ikke længere kan fratrække afgiften til det elforbrug, der vedrører komfortkøling. I praksis betyder loven, at der skal betales en fast afgift på 10 kr. pr. kvadratmeter pr. måned af arealer med komfortkøl, med mindre man kan angive det specifikke elforbrug til komfortkøling. En afgift, der i Montra Hotels’ tilfælde vil betyde en årlig afgift på kr. 484.000.

Læs mere om målinger af proces- og komfortkøling.

Men fordi Montra Hotels nu vælger at måle forbruget, kan SKAT anvende de specifikke data til at afgøre, hvor meget der skal betales i afgift, og således kan hotelkæden opnå en årlig anslået besparelse på kr. 240.000.

Sparring og konstruktivt samarbejde
Efter den første periode med samarbejdet omkring energirådgivning og energistyring deler Henrik Siersted gerne roser ud til Scanenergi.

“Energirådgivningen og energistyringen har vist sig at være et stærkt koncept for Montra Hotels, og jeg har oplevet sparringen fra Scanenergi som både positiv og konstruktiv,” siger han og tilføjer, at de optimeringer, der allerede er sket indtil nu, uden tvivl også vil afspejle sig positivt på bundlinjen over tid.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Scanenergi A/S

Finsensvej 3
7430 Ikast
Danmark
Scanenergi A/S

Send til en kollega

0.227