Djurs Consults brandrådgivning er stærkere via NFPA
Hos Djurs Consult er vi en del af National Fire Protection Association (NFPA), en internationalt anerkendt organisation, der sætter standarder og retningslinjer for brandsikkerhed på globalt plan. Medlemskabet markerer et vigtigt skridt i vores ambition om at tilbyde markedets mest opdaterede og kvalificerede rådgivning inden for brandsikring.
NFPA formidler de nyeste sikkerhedsstandarder.
NFPA er førende inden for udvikling af standarder, bedste praksisser og uddannelse til brandsikkerhed og risikostyring. Derudover lægges der i organisationen vægt på vidensdeling og samarbejde, mens der arbejdes aktivt for at fremme brandsikkerhed. Det er vi stolte af at være forbundet med.
Som rådgivende ingeniørvirksomhed med specialer i brandrådgivning, bæredygtighed, energi og statik er det afgørende for os at arbejde efter de højeste faglige standarder og benytte os af adgang til den nyeste viden.
Med NFPA-medlemskabet får vi præcis den mulighed i forbindelse med brandrådgivningen.
"Medlemskabet er et strategisk valg, der understøtter vores ambition om at være blandt branchens mest kvalificerede rådgivere. Ved at være en aktiv del af internationale fora får vi både indsigt i de nyeste standarder og mulighed for at påvirke retningen. Det sikrer, at vi kan tilbyde vores kunder rådgivning på højeste niveau – baseret på bedste praksis og fremtidens løsninger," udtaler certificeret brandrådgiver Martin Møller Hviid.
Kunder kan forvente opdateret brandsikring.
Hos Djurs Consult arbejder vi dagligt med både de mere simple og komplekse projekter inden for byggeriet, hvor sikkerhed og kvalitet går hånd i hånd. Det der begejstrer os ved medlemskabet i NFPA er, at vi får vi adgang til et omfattende netværk, tekniske ressourcer og opdaterede retningslinjer. Det gør det muligt at integrere de bedste løsninger i vores rådgivning.
Det er en del af at tilpasse sig den dynamiske disciplin, brandsikring udgør. Regler og forventninger ændrer sig løbende. For at imødekomme denne udvikling prioriterer vi tidlig indsigt i nye standarder og kontinuerlig kompetenceopbygning hos vores medarbejdere. Det kommer i sidste ende vores kunder og samarbejdspartnere til gavn.
Søger du kompetent brandrådgivning til et projekt? Tøv ikke med at kontakte os.