Lafuco har fart på: Færdig i Ilulissat Lufthavn – fortsætter i Qaqortoq
Efter veludført montage i Ilulissat Lufthavn – med blandt andet en specialdesignet pasboks – er næste destination allerede sat: Qaqortoq.
Trods arktiske forhold og komplekse logistiske rammer er glasvæggene leveret og monteret med stor præcision og høj kvalitet. Nu venter endnu et lufthavnsprojekt i Qaqortoq, hvor Lafuco igen står for glasløsninger til den nyopførte terminalbygning.
Virksomheden takker KJ Greenland og alle øvrige samarbejdspartnere for et stærkt og tillidsfuldt samarbejde, samt Grønland for de udfordringer, der har styrket både team og erfaring.