Styrken i byggeriet skabes før første spadestik
Mange udfordringer i bygge- og anlægsprojekter opstår, fordi vigtige forudsætninger opdages for sent. Hos Scan Convert A/S arbejdes der målrettet med at styrke de tidlige faser og skabe bedre beslutningsgrundlag fra starten.
Kravene til bæredygtighed, dokumentation og økonomisk ansvarlighed vokser i byggeriet. Alligevel viser erfaringen, at mange projekter løber ind i problemer, længe før udførelsen går i gang. Ifølge Scan Convert A/S skyldes det ofte manglende viden i de tidlige faser.
– Når de reelle forudsætninger først bliver tydelige sent i processen, ender det ofte med omprojektering, ekstraomkostninger eller overdimensionerede løsninger, siger indehaver Jes Bo Rennebod, som har mere end 20 års erfaring med infrastruktur- og anlægsprojekter.
Scan Convert arbejder derfor med forudsætningsrapporter, der giver et samlet overblik over blandt andet jordbundsforhold, eksisterende undersøgelser og tekniske risici. Det giver bygherrer og rådgivere mulighed for at træffe mere præcise og bæredygtige beslutninger tidligt i forløbet.
Et nyligt kommunalt projekt illustrerer effekten: Beregninger viste, at en planlagt støjskærm ikke var nødvendig. Resultatet var besparelser for bygherren og en hurtigere færdiggørelse af projektet.
Ud over analyser og projektering leverer Scan Convert også certificerede løsninger som betonfri fundering, støjskærme, skilteportaler og sikkerhedsløsninger til broer – alle udviklet med fokus på præcis dimensionering og dokumenteret kvalitet.
Ifølge Scan Convert er nøglen til mere bæredygtige projekter bedre dialog, fælles ansvar og stærkere beslutninger – længe før første spadestik.