23948sdkhjf

Nyt plasmaskærpningssystem

| Medlemsnyhed | Indrykket af ESAB A/S

Nyt plasmaskærpningssystem øger produktiviteten,driftssikkerheden og sikkerheden med et nyt moderne, kompakt design

ESAB Welding & Cutting Products introducerer DMX Automated Plasma Beveller, næste generations skærpningssystem, som giver betydelige forbedringer i ydeevnen takket været et enkelt, kompakt design. DMX Beveller har høj driftssikkerhed, forbedret sikkerhed og brugervenlighed. Det skærer hele spektret af forberedelser til svejsning, herunder V-, Y-, X- og K-skærpninger, med skærevinkler på op til 45 ° i materialer op til 50 mm (se DMX-videoen).

DMX Beveller suppleres af udgivelsen af ESABs nye SmartBevel™-teknologi, til lettere programmering og nøjagtig skærpning med minimal indgriben fra operatøren. SmartBevel™ omfatter skærpningsdata og de fornødne geometriske kompenseringer til at skære V-, X-, Y- og K-skærpninger i stål, der er fra 6 til 50 mm tykt. I modsætning til konkurrerende systemer har SmartBevel indbygget alle skærpningskompenseringer i CNC-maskinen, så programmeringen af skærpninger er forenklet og enhver finjustering af snittet gøres hurtigt og let på maskinen.

Forskellen ved DMX

ESAB bruger en ny fremgangsmåde til at skabe 5-akse bevægelse, hvor der benyttes akselmotorer til at reducere kompleksiteten markant, fjerne behovet for beskyttelse mod baglæns sammenstød og levere reagerende, præcis placering. Akseldesignet eliminerer gearkasser, bånd, taljer, endestopskontakter og ubeskyttede kabler. Den deraf resulterende "føjelige bevægelse" lader DMX Beveller absorbere og spore et brændersammenstød uden nogen ekstra komponenter samt nulstille automatisk efter et sammenstød, uden at operatøren skal røre ved brænderen eller klatre op på skærebordet for at gøre det. Hurtigere nulstillinger resulterer i højere produktivitet og eliminerer farlige opgaver for operatøren under skærpningsprocessen.

Den mindskelse af kompleksiteten, som akselteknologien medfører, øger både ydeevnen og driftssikkerheden og muliggør et ekstremt kompakt design. Ifølge Steve Zlotnicki, Global Product Manager hos ESAB Cutting Systems "giver akselmotorteknologien en ekstremt præcis placering med nul slør, og den håndterer hurtigt retningsændringer. Designet er så simpelt og robust, at der næsten ikke er noget, der kan gå galt."

Reduceringen af størrelsen på skærpningshovedet har yderligere fordele. DMX Beveller er betydeligt mindre og lettere end traditionelle plasmaskærpningshoveder, så den kan monteres på mindre portaler, hvilket gør plasmaskærpning af god kvalitet billigere og sparer værdifuld gulvplads. DMX kan fås til ESABs Combirex DX og større portaler.

DMX Beveller bruger også sammensat bevægelse til skærpning i alle retninger. Denne type bevægelsessystem har ingen rotationsbegrænsning og eliminerer derved behovet for at rulle brænderkablerne ud eller forplacere hovedet, hvilket igen forbedrer cyklustiden og produktiviteten. Det forlænger også brænderens levetid ved ikke at sno brænderkablerne, men gør det uden at bruge et dyrt brænderhejs.

Et Multi-Point Collision Protection System yder fuldstændig kollisionsbeskyttelse af hele skærpningshovedet. Flere følere bruges til at beskytte de dele af skærpningshovedet, som kommer i nærheden af skærebordet. DMX Beveller beskytter også alle slanger og kabler fra plasmaskæringens barske miljø. Hovedet har et helt sæt af dæklag, der beskytter alle komponenter, plus en fuldstændig lukket kabelkæde til at beskytte alle slanger og kabler. Et brænderkabelhylster i robotstil beskytter ligeledes brænderkablerne.

DMX Beveller leveres med 2 år begrænset garanti, som dækker defekter ved anvendte materialer og udførelsen af alle større elektriske og mekaniske dele af selve skærpningshovedet, herunder løftemotor, løfterskrue, løfterens lejer og guider, skærpningshovedets akselmotorer, sammenstødsknapper, kabler og tilslutninger. For flere oplysninger bedes du besøge esab-cutting.com/dmx.

ESAB Welding & Cutting Products er anerkendt som førende inden for svejsning og skæring. ESABs svejsematerialer, udstyr og tilbehør bringer løsninger til kunder i hele verden, lige fra hævdvundne svejsnings- og skæringsprocesser til revolutionerende teknologier inden for mekaniseret skæring og automatisering. For yderligere oplysninger om ESAB og dets førende mærker, besøg www.esab.com.

Medlemsnyhed

Indrykket af
ESAB A/S

Nordager 22, 1 sal
6000 Kolding
Danmark
ESAB A/S

Send til en kollega

0.142