23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Et år med udvikling, fællesskab og fremdrift hos Lindab Ventilation

2025 har budt på både vækst, forandring og nye muligheder. Lindab Ventilation har samlet organisationen, udvidet sortimentet og styrket sit fokus på bæredygtighed og digitalisering. Salgsdirektør Puk Spencer ser tilbage på et travlt år – og frem mod et 2026 med endnu større ambitioner.

Af Puk Spencer, salgsdirektør, Lindab A/S.

Når jeg ser tilbage på 2025, står det klart for mig, hvor meget vi har rykket os – både som virksomhed og som branche. Det har været et år præget af aktivitet, forandringer og nye muligheder. Hos Lindab har vi haft travlt, men vi har også haft overskud til at udvikle os og tænke fremad.

Et år med fremdrift og nye rammer

Byggeaktiviteten har svinget hen over året, og vi har oplevet både udskudte projekter og perioder med højt tempo. Det stiller store krav til planlægning, fleksibilitet og kapacitetsstyring. Alligevel ser vi tilbage på et år med solide resultater, mange gode samarbejder og et stærkt sammenhold i hele organisationen.

En af årets vigtigste milepæle har været integrationen af Venti. Fusionen, som blev gennemført ved årsskiftet, har givet os nye rammer og nye muligheder. Vi har samlet vores medarbejdere i Hørning og skabt et moderne og funktionelt miljø, hvor produktion, rådgivning og kundeservice smelter sammen. Det har været en stor opgave, men resultatet er en endnu mere effektiv organisation, der arbejder tættere sammen end nogensinde.

Samtidig har vi åbnet en ny ProShop i Hørning – et sted, hvor vores kunder kan købe tilbehør og materialer direkte eller bestille online. Det er en del af vores ambition om at gøre hverdagen lettere for installatørerne og styrke den personlige kontakt.

Et bredere sortiment og skarpere dokumentation

I 2025 har vi udvidet vores sortiment markant. Produkter som ventilationsaggregater, storkøkkenemhætter og brandskabsløsninger betyder, at vi nu kan levere flere komplette løsninger. Det styrker vores rolle som totalleverandør og gør det lettere for kunderne at få alt, hvad de behøver, fra én partner.

Vi har samtidig oplevet en stigende interesse for CO₂-reduceret stål, især fra projekter med bæredygtighedscertificeringer. Jeg tror på, at det kun er begyndelsen. Fremover vil det blive en naturlig del af byggeriets standardmaterialer, og vi er allerede godt i gang med at forberede os på det.

Bæredygtighed er i det hele taget et område, hvor vi har styrket os markant. Vi arbejder målrettet på at udvide antallet af produkter med egne EPD’er og miljødata, og vi har fået nye specialister i huset, der hjælper både kunder og interne teams med at navigere i de komplekse krav. Målet er klart: at levere dokumenteret kvalitet og gennemsigtighed på alle niveauer.

Teknisk ventilation og digital udvikling

I årets løb har vi intensiveret vores indsats inden for teknisk ventilation og brandsikring. Det er områder, hvor kravene til dokumentation og præcision er høje – og hvor vi gerne vil sætte standarden. Vi har haft endog meget stor succes med vores brandlukningssystemer og fortsætter arbejdet med test, produktudvikling og forbedret dokumentation.

Digitalisering er et andet vigtigt fokuspunkt. Vi har opdateret flere af vores digitale platforme, så det bliver lettere for kunderne at håndtere data, afgive ordrer og bruge vores beregningsværktøjer. Branchen bevæger sig mod øget datadeling og automatisering, og vi vil være en aktiv del af den udvikling.

Samarbejde, kvalitet og udsyn

Når jeg ser på Lindab som helhed, er det tydeligt, at vores styrke ligger i samspillet mellem mennesker, systemer og logistik. Vi har optimeret samarbejdet på tværs af vores produktions- og distributionssteder i Danmark og i nabolandene. Det gør os mere effektive og giver en smidigere levering – også i perioder med udsving i efterspørgslen.

Jeg oplever samtidig en branche, hvor samarbejde og videndeling bliver stadig vigtigere. Derfor vil vi i 2026 arbejde endnu tættere sammen med kunder og partnere om løsninger, der både øger effektiviteten og reducerer klimaaftrykket.

Klar til 2026

2026 tegner lovende med mange ambitiøse byggeprojekter, hvor vi kan bidrage med vores erfaring og løsninger. Vi fortsætter udviklingen mod et endnu stærkere Lindab – en partner, der kombinerer bæredygtighed, innovation og forretningsmæssig styrke. Vi glæder os til et nyt år fyldt med fælles resultater og godt samarbejde.

Tak for et godt 2025 – og på vegne af hele Lindab ønsker jeg alle kunder, samarbejdspartnere og kolleger en glædelig jul og et godt nytår.

Lindab A/S
Langkær 20
6100 Haderslev
Haderslev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33124228

Kontaktperson

HJ
Heino Juhl
Adm. Direktør
+45 20604184 heino.juhl@lindab.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|