DNU P-hus med helikopterlandingsplads får eltavler fra EL-TA

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL-TA A/S

EL-TA leverer i underleverance til Hessellund El el-tavler til OPP projektet ”P-hus til Det Nye Universitetshospital”.

P-huset får helikopterlandingsplads på taget og plads til 700 biler. Det opføres som et offentligt-privat partnerskab og Casa er hovedentreprenør på projektet. Huset bygges tæt på hospitalets Akutcenter, så akutte patienter, der ankommer med helikopter, kan transporteres direkte ned i akutmodtagelsen via elevator fra heliporten.

EL-TA leverer høj kvalitet

Hessellund El og EL-TA er stolte over at levere til projektet, og Peter Bosteen, ejer af Hessellund El, udtaler: ”Vi har arbejdet sammen med EL-TA i en årrække og ved, at de leverer kvalitetsarbejde. Alle leverandører på projektet er håndplukkede, så vi er 100 % sikre på, at leverancen er succesfuld.

EL-TA er en troværdig og konkurrencedygtig samarbejdspartner og samtidig lokal, som er en fordel for os.”

Hessellund El og DNU P-hus

Hessellund El har mere end 60 års erfaring inden for el-entrepriser og –leverancer. De leverer både til private og erhverv, og via en løbende og åben dialog er kunden altid i centrum. Det betyder, at Hessellund El holder, hvad de lover - både i forhold til pris, levering og kvalitet.

Til leverancen på DNU P-hus har EL-TA leveret 2 stk. 1.250A hovedtavler med automatisk omkobling i tilfælde af spændingssvigt. 1 fordelingstavle til brandtekniske installationer, 5 etagetavler og 1 fordelingstavle til helikopterport.

 EL-TA profil

EL-TA A/S er dansk producent af specialbyggede eltavler og tavleanlæg. Sortimentet omfatter alt fra bolig- og byggestrømstavler til modulopbyggede effekt- og styretavler til industri og erhverv. Tavlerne er bygget af modulsystemer med typetestede komponenter og kapslinger, der opfylder alle nationale og internationale standarder og regelsæt. Der ydes kompetent rådgivning og vejledning både i projekteringsfasen og efter idriftsættelse.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL-TA A/S

Nydamsvej 4
8362 Hørning
Danmark
EL-TA A/S

Send til en kollega

0.176