23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

BIM-drevet design skaber arkitektoniske fortællinger / del to af to

På BIM World Copenhagen mødte vi arkitekt Franco Zagato fra NOA – et italiensk kollektiv af arkitekter og designere, der ønsker at fortælle historier med deres projekter. Franco forklarer, hvordan tegnestuen forener tanke, repræsentation og håndværk med de nyeste teknologiske innovationer.

Dette er anden og sidste del af Interviewet med Franco Zagato fra NOA Architects / Du kan læse hele interviewet her. 

Rejsen har været lang. NOA beskæftiger arkitekter, indretningsdesignere og produktdesignere, og fordi mange af deres projekter afhænger af objektbaseret design, har Franco Zagato været ansvarlig for at opbygge et bibliotek på op til 1.500 forskellige objekter for at støtte og forbedre workflowet og give tid til, at de kreative kan være kreative.

“Det var tidskrævende at skabe vores objektbibliotek – og at sikre, at hvert objekt levede op til vores standarder. Men det var indsatsen værd, og nu har vi et smidigt workflow, der giver os mulighed for at høste fordelene og optimere vores designproces,” forklarer Franco. “Vores opsætning gør, at alle vores kolleger kan fokusere på at skabe modige og innovative projekter. Vi ansætter ikke folk baseret på deres tekniske færdigheder; vi ansætter folk, der er gode designere. Heldigvis er Archicad langt mere intuitivt end Revit og nogle af de andre BIM-platforme. Det betyder, at tærsklen for at kunne arbejde sikkert i Archicad er lav, og at vi kan nemt oplære nye medarbejdere.”

Franco fortæller også, at han deltog i GRAPHISOFT BIM Manager-programmet, som hjalp ham med at implementere Archicad hos NOA – og resultatet er, at alle på kontoret har en fælles platform – en single source of truth – der gør dem i stand til at være kreative uden at skulle fokusere for meget på de tekniske detaljer.

LÆS OGSÅ: Arkitektonisk kvalitet og værktøjsvalg 

Indsigter fra BIM World Copenhagen

På BIM World Copenhagen præsenterede Franco oplægget BIM-powered design: from idea to execution, hvor han viste nogle af NOAs mest betydningsfulde projekter og forklarede, hvordan tegnestuen anvender BIM-metodikken og Archicad gennem hele projektforløbet.

“Der er to vigtige pointer fra min præsentation. For det første er jeg en stærk fortaler for at tænke på BIM som et modelleringsværktøj med fokus på information og dataleverancer. For det andet har vi hos NOA haft succes med at vende projektbegrænsninger til muligheder for at blive endnu mere kreative i vores løsninger. Vi har skabt vores studio som et åbent laboratorium, hvor eksperimenter og nysgerrighed er de primære drivkræfter. Begrænsninger er vores konstante følgesvend, som vi forsøger at flytte, bryde og udviske. Når det er sagt, er vi ikke interesserede i at lave vilde ting; vi ønsker at give overraskende fortolkninger af de rum, vores arkitektur indgår i. Og vi forsøger løbende at skubbe til BIM’s grænser for at skabe dristige designs,” forklarer Franco, inden han forlader K.B. Hallen og vender tilbage til Italien.

Ifølge NOAs hjemmeside spænder Francos Zagatos kvaliteter fra teknisk dygtighed inden for BIM-verdenen til arkitektonisk ekspertise – tilsat en fremragende modesans, stærke punkvokaler og en energisk sceneoptræden. Desværre fik vi ikke mulighed for at opleve hans musikalske side, men vi er overbeviste om, at han mestrer den del lige så godt som sit arbejde med arkitektur og BIM-management.

 

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|