Genanvendelsesgrad på 87%: DGNB projektassistent hos Pihl og Søn giver forklaringen

Det er ikke let og kræver mange ressourcer og personaletimer for at få sorteret de store affaldsmængder. Og desto større og kompleks en byggesag, desto større en udfordring bliver affaldssorteringen.

Men på Marmormolen i Københavns Nordhavn, har man formået at opnå en imponerende genanvendelsesgrad på 87% ud af 1.121 tons affald. Det er lykkedes til trods for at sagen er både stor og kompleks og vores DGNB Projektassistent, Sara Larsson Castro, giver svaret på hvordan det er lykkedes:

 - Jeg tror at vores positive genanvendelsesgrad skyldes tre ting. Først og fremmest har vi et godt samarbejde med HC Container, der står for vores affaldshåndtering. De er gode til løbende at opdatere os i forhold til vores sortering og giver os data så vi hele tiden kan forbedre os. Har vi ikke data på vores sortering, ved vi jo ikke hvor og hvordan vi skal forbedre os. Et klart overblik over affaldssorteringen og ikke mindst genbrugsprocenten er også motiverende og gør det mere håndgribeligt for os selv og alle håndværkerne ude på pladsen. 

Dialog frem for at pege fingre

Og når talen falder på håndværkerne ude på pladsen, så spiller de netop en stor rolle, da det er dem, der i det daglige står for størstedelen af affaldssorteringen: 

- Jeg tror de fleste ønsker at gøre et godt arbejde i forhold til affaldssortering, men det er svært, også for os, der arbejder mere nørdet med det. Men jeg tror det er vigtigt at man taler stille og roligt sammen med dem omkring udfordringerne. Og i stedet for at pege fingre, når noget går galt, så skal vi gøre det klart for dem, hvorfor det er vigtigt at vi sorterer ordentligt. Vi arbejder f.eks. på et byggeri, der skal DGNB-Platin certificeres og her er vores genanvendelsesprocent meget vigtig, hvilket jo kræver at vores grundsortering spiller. Når det italesættes, så er der en større forståelse blandt folkene ude på pladsen. Og uden dem så kan vi ikke nå i mål med en så flot en genanvendelsesprocent som vi har her på Marmormolen, forklarer Sara og tilføjer:

- Det skal nævnes at vores pladsmand Gunnar Pétursson også har gjort et stort arbejde for at få affaldssorteringen til at glide her på pladsen og enhver byggeplads ville have godt af at have en som Gunnar til at holde hånd i hanke på sorteringen. 

Læs også: Fremtidens byggeri er et hybridbyggeri – Men det kræver, at vi arbejder tættere sammen

Træbyggeri letter genanvendelsen

Den tredje og sidste forklaring på hvorfor man er nået i mål med en høj genanvendelsesprocent, kan findes i selve byggeriets materialestruktur: 

- En stor del af byggeriet består af træ, det har helt enkelt gjort det nemmere at genanvende og sortere. Arbejder vi med beton, kan vi stå tilbage med store sække, hvor mørtel, sten, stål og meget andet kan samles i en rodet masse, der gør finsortering meget besværlig, hvilket vi så i starten af projektet. Trækonstruktionerne kommer færdige til byggepladsen, hvilket skaber minimalt med affald, og man kan se at der tidligt i processen er valgt materialer som lettere kan sorteres under apteringsfasen. I december måned havde vi en genanvendelsesprocent på 90%, men da Troldtekt-lofter skulle monteres (som er en mix mellem træ og cement), rykkede vi ned til 87%. Så helt grundlæggende er det relativt let at nå en høj genanvendelsesprocent i træbyggeri, afslutter Sara.