Patenteret løsning: Støjskærme kan nu stå fast uden beton
Scan Convert A/S har udviklet og patenteret jordanker-systemet SCANCHOR™, som gør det hurtigere, billigere og mere klimavenligt at opsætte støjskærme og andre vindudsatte konstruktioner – helt uden betonfundamenter.
De kommende år skal der opsættes støjskærme i kilometervis langs danske motorveje som en del af regeringens Infrastrukturplan 2035. Hos Scan Convert A/S har man udviklet et alternativ til de traditionelle betonfundamenter: det patenterede jordanker-system SCANCHOR™.
Systemet er baseret på trykfordelingsplader, som monteres på et jordspyd og nedbringes ved vibration. Dermed overføres de vandrette kræfter fra vindbelastningen til jorden uden brug af beton. Løsningen reducerer CO₂-aftrykket, sparer tid på pladsen og eliminerer omkostninger til bortkørsel af jord og ventetid på hærdning.
– Vores mål var at skabe en løsning, der var hurtigere, bedre og billigere end de traditionelle betonfundamenter. Med SCANCHOR™ har vi udviklet et system, hvor der slet ikke skal bruges beton, fortæller Jes Bo Rennebod, CEO og ejer af Scan Convert A/S.
Løsningen er allerede testet i fuld skala og anerkendt efter et projekt for en større offentlig bygherre. Hver enkelt installation dimensioneres på baggrund af jordbundsanalyser og statiske beregninger, hvilket giver konkurrencedygtige og præcise løsninger i tilbudsfasen.
Samtidig leveres støjskærmene under Scan Converts AbSorb®-brand som CE-mærkede modulsystemer, der kan tilpasses både terræn og støjkilde. Skærmene kræver ingen vedligeholdelse og har en lang levetid.
Scan Convert A/S håndterer hele processen – fra beregning og design til produktion og montage – og giver dermed bygherrer og rådgivere fuld sikkerhed for dokumenteret kvalitet og ansvar.