Erhvervsbyggeri halter bagefter
Halvvejs inde i 2025 har boligbyggeriet lagt sig klart i spidsen. Otte ud af de ti største projekter er byggeri af boliger, siger Byggefakta i Danske Malermestres blad Danske Malermestre.
Boligbyggeriet har haft seks gode måneder i 2025, hvor hele otte boligbyggerier har fundet vej til top-10-listen. Det er især det almene boligbyggeri, der trækker læsset. Siden prisstigningerne i 2022 og 2023 har de almene boligselskaber haft svært ved at få gang i nybyggeriet, men til gengæld har der været en markant stigning i renoveringen af den eksisterende boligmasse, hvilket toplisten også afspejler.
Fem ud af de otte boligbyggerier er almenerenoveringsprojekter. Det største af slagsen gik i gang i maj måned i Aarhus, hvor Brabrand Boligforening står bag renoveringen af 750 boliger med et prisskilt på 750 mio. kroner. Derudover er der også blevet igangsat renoveringsprojekter i Gladsaxe, Odense, Herning og Brøndby.
Læs artiklen Erhvervsbyggeri halter bagefter