BIM Equity er oplægsholdere på BILT EUR 2017

| Medlemsnyhed | Indrykket af BIM Equity A/S

5. oktober er Thomas Graabæk, partner og BIM Arkitekt BIM Equity, oplægsholder på BILT EUR 2017. Titlen på hans oplæg er ‘The OpenBIM Lifecycle: Achievements From The Real World’ og fokus er samarbejde på tværs af fag og software.

BILT Europe (tidligere RTC Europe) er en verdensomspændende konference om BIM og anvendelsen af ny teknologi i byggebranchen. Det er en årligt tilbagekommende begivenhed, der finder sted i forskellige regioner over hele verden. Konferencen er dedikeret til at forbedrede samarbejdet på tværs af fagdiscipliner i byggeriet.

Årets tema - Beyond Automation
5. – 7. oktober løber BILT EUR 2017 af stablen i Radisson Blu i Aarhus. Årets tema er Beyond Automation og i løbet af de tre dage konferencen varer er der fokus på,  hvordan teknologien inden for byggeriet udvikler sig hurtigere end nogensinde før. Hvad betyder det for byggeriets fremtid? Skal vi frygte eller omfavne den teknologiske udvikling? Eller skal vi  benytte os af de nye muligheder til at være endnu mere kreative og skabe bedre løsninger til gavn for os alle?

OpenBIM Lifecycle - samarbejde er nøglen til succesfulde projekter
På Konferencens første dag holder Thomas Graabæk, partner og BIM Arkitekt hos BIM Equity, et 75 minutter langt oplæg med titlen ‘The OpenBIM Lifecycle: Achievements From The Real World’.

Udgangspunktet er OpenBIM som nøglen til bedre samarbejde mellem forskellige fagdiscipliner på tværs af software platforme. Nøglen er åbne fil-formater, som IFC, der gør det muligt for byggeriets aktører at anvende de BIM-redskaber, der giver mest mening for dem hver især. Resultatet er er sammenhængende BIM Workflow og strukturerede processer fra første skitse over opførelse til drift og vedligehold.

Læs mere om BILT EUR 2017 

BILT EUR 2017
Tidspunkt: 5. – 7. oktober
Sted: Radisson Blu Aarhus, Denmark
Registrering 

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
BIM Equity A/S

Strandlodsvej 6B, 3.
2300 København S
Danmark
BIM Equity A/S

Send til en kollega

0.108