23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Genanvendt PVC kan spare 90 % CO₂ – dokumentation klar til brug i EPD’er

Et nyt peer‑reviewet LCI-datasæt fra et europæisk projekt under VinylPlus® og TEPPFA dokumenterer, at brugen af genanvendt hård PVC i byggeprodukter som rør kan reducere CO₂-udledningen med op til 90% sammenlignet med nyproduceret PVC.

Analysen er udført af det italienske konsulenthus Ecoinnovazione og dækker både mikroniseret og knust genanvendt PVC. Datasættet er nu frit tilgængeligt i ILCD-format via TEPPFAs hjemmeside og kan anvendes direkte i EPD’er (miljøvaredeklarationer) for byggevarer.

Gå direkte til datasættet hos TEPPFA.

Klimadokumentation i praksis

Resultaterne viser CO₂-besparelser i størrelsesordenen 80–90 % ved substitution af ny PVC med genanvendt materiale – et klart argument for at fremme cirkulære løsninger i byggebranchen. PVC kan genanvendes flere gange uden væsentligt tab af tekniske egenskaber, og nye produkter som vinduesprofiler med op til 70% genanvendt PVC er allerede tilgængelige på det danske marked – med dokumenteret høj ydeevne og lang levetid.

WUPPI: 25 års cirkulær praksis

I Danmark har WUPPI-ordningen siden 1997 indsamlet og genanvendt hård PVC-affald fra byggeriet. Ordningen er et konkret eksempel på udvidet producentansvar (EPR) i praksis og drives i dag i samarbejde med miljøvirksomheden Ragn-Sells Danmark A/S.

Ifølge affaldsbekendtgørelsen gælder princippet, at genanvendeligt PVC skal genanvendes. Det forpligter aktører i byggeriet til at prioritere genanvendelse frem for deponi, som er den måde ikke-genanvendeligt PVC skal håndteres på  – og de nye data viser tydeligt, at der også er en væsentlig klimagevinst at hente.

Læs mere om WUPPI-ordningen og tilmeld dig nyhedsbrev.

WUPPI A|S
Holmevej 254
8270 Højbjerg
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20240075

Kontaktperson

Peter Sejersen
Direktør
+45 40576920 pse@wuppi.dk

Send til en kollega

0.063