Oberst René Sindberg-Sørensen gæster Danish Security Fair 2025
Når Danish Security Fair finder sted i MESSE C den 27.–28. august, kan de besøgende se frem til en særlig begivenhed. Oberst René Sindberg-Sørensen indtager nemlig messens eventscene med en keynote, der sætter fokus på Europas nye sikkerhedspolitiske virkelighed.
Med mange års erfaring fra forsvaret er obersten en af Danmarks mest erfarne militære strateger, og hans perspektiver er både aktuelle og nødvendige i en tid, hvor Europas sikkerhedsbillede er under hastig forandring.
“Når trusselsbilledet ændrer sig, må strategien følge med. På Danish Security Fair vil jeg give mit bud på, hvordan de nye udfordringer påvirker både vores måde at tænke sikkerhed på – og hvordan markedet bør agere fremadrettet,” fortæller Oberst René Sindberg-Sørensen.
Fokus på aktuelle trusler og fremtidige muligheder
I sin keynote vil obersten bl.a. belyse:
Hvordan det ændrede trusselsbillede i Europa påvirker virksomheder og offentlige institutioner
Hvilke scenarier vi skal forberede os på i 2025 og frem
Hvordan sikkerhedsbranchen kan omsætte udfordringerne til nye løsninger og muligheder
Tid og sted
Keynoten finder sted torsdag d. 28. august kl. 12:00 på eventscenen i MESSE C, Fredericia.
Med denne markante tilføjelse til programmet understreger Danish Security Fair 2025 sin position som branchens samlingspunkt, hvor både teknologi, strategi og videndeling mødes.