Bindesbøll Byen: Moderne adgangsløsninger i historiske rammer
I det grønne Risskov i Aarhus er et tidligere psykiatrisk hospital omdannet til et levende bykvarter med både nybyggeri og nænsomt renoverede bygninger. Det nye bykvarter viser, hvordan bevaringsværdig arkitektur og moderne løsninger kan forenes – også når det gælder adgangsløsninger. Scantron har leveret både dørtelefoni og adgangskontrol til AAB Bindesbøll, Bindesbøllhusene og Selmerhusene.
Det tager ikke mange minutter i Bindesbøll Byen, før man forstår dens særlige charme. Den nye bydel, som ved færdiggørelse tilbyder 1.200 boliger, ligger tæt på smuk natur ved Aarhus Bugten og Riis Skov. Særligt det fredede hospitalsbyggeri, tegnet af Gottlieb Bindesbøll i 1800-tallet, skiller sig ud. AAB har her omdannet bygningerne til 231 moderne lejligheder med respekt for arkitekturen.
For at bevare hospitalets oprindelige udtryk er der valgt Scantron Serie 510 dørstationer i bruneret messing. Materialet fremhæver facadens gule tegl og tilfører varme til helheden. Over tid vil messingen patinere, så den matcher de historiske omgivelser.
Sikker adgang med video og brik
Serie 510 dørstationerne er tilpasset de enkelte opgange med det nødvendige antal ringetryk, og alle er udstyret med kamera og integreret adgangskontrollæser, så kun beboere og godkendte gæster kan komme ind.
Inde i boligerne er der monteret VLux svarapparater med skærm og et klassisk telefonrør, så beboerne let kan se og tale med besøgende, før de låser op. Beboerne får selv adgang ved at scanne deres personlige adgangsbrik på Serie 510 dørstationens læser.
Renoveringsarbejdet af det tidligere psykiatriske hospital er nomineret til både Renoverprisen 2025 og Ejendomsprisens "Årets Projekt 2025".
Arkitektonisk samspil og adgangskontrol hele vejen rundt
Ved siden af AAB Bindesbøll ligger Bindesbøllhusene, opført af Lærernes Pension som en moderne fortolkning af det gamle hospital. De gule mursten med røde bånd og saddeltage gennemfører områdets arkitektoniske udtryk.
Projektet rummer 84 lejligheder fordelt på tre bygninger og er DGNB Guld-certificeret. Her er der installeret VPES dørstationer med kamera, hvor flere er udstyret med en regnskygge for ekstra beskyttelse. I lejlighederne giver SLIM50T video-svarapparater beboerne mulighed for at se og tale med gæster, inden døren åbnes.
Fremtidssikret adgang i et bæredygtigt byggeri
Selmerhusene udgør den sidste del af Bindesbøll Byen med 294 lejeboliger, præcertificeret til DGNB Guld. Her er der også anvendt VPES dørstationer med indbyggede læsere. Derudover er der installeret Nexus læsere med kodetastatur for en fleksibel adgang til fællesområder.
Adgangsløsninger med omtanke
Uanset om opgaven gælder bevaringsværdige bygninger eller helt nye ejendomme, tilpasser Scantron løsningen, så den harmonerer med arkitekturen og giver beboerne en nem hverdag.
Vil du høre om de mange fordele med et komplet adgangssystem med integreret adgangskontrol og dørtelefoni? Mød os på Danish Security Fair 2025 den 27. – 28. august på stand D-3112 i MESSE C, Fredericia – tilmeld dig her.