Krav om asbestuddannelse udvides til alle opgaver
Noget overraskende har Arbejdstilsynet igen i år skærpet reglerne for arbejde med asbest i løbet af sommerferien. Men modsat sidste sommers pludselige ændring, træder de nye regler dog ikke i kraft med øjeblikkelig virkning, oplyser Dansk Håndværk.
Fra den 21. december udvides kravene om asbestuddannelse nemlig fra kun at omfatte autorisationskrævende arbejde, til også at omfatte mindre opgaver, hvor de ansatte kommer i kontakt med asbest.
Det betyder, at selv om arbejdet ikke er omfattet af kravene om autorisation, så skal de ansatte have gennemgået en kortere uddannelse, hvis de eksempelvis skal nedtage enkelte asbestholdige tagplader, reparere fliser, der er fastgjort med asbestholdig fliseklæb eller arbejde med rørbøjninger, der har asbestholdig isolering.
Hvordan de nye regler vil påvirke dem, der allerede har en asbestuddannelse i forbindelse med virksomhedens autorisation, hvilke regler, der er for den nye uddannelse og hvilke krav, der stilles til arbejdsgiveren, kan du læse mere om på denne side hos Dansk Håndværk.
Få hjælp, hvis du er i tvivl
Er du medlem af Dansk Håndværk, så kan du naturligvis få telefonisk hjælp, hvis du er i tvivl om de kommende regler, så skal du blot kontakte os.
Er du ikke medlem endnu, så læs om fordelene her - eller se hvad et medlemsskab koster. Du er også altid velkommen til at ringe til os og få en snak om, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed - det betaler sig.