De svære samtaler
Som leder bør man sikre sig nogle gode redskaber til at komme godt i mål med medarbejdersamtaler. Snakken om samarbejdsvanskeligheder, problemer med kvaliteten af arbejdet, eller en personlig krise, som medarbejderen står mit i, kan være svær at få taget hul på.
Du har arbejdet sammen med en af svendene i mange år. I kender hinandens familier, I griner af de samme vittigheder i frokostpausen, og jeres relation føles jævnbyrdig og i øjenhøjde.
Men en dag bliver det pludselig nødvendigt for dig at sætte en grænse. Der er noget i svendens indstilling til arbejdet, som i noget tid har udviklet sig skævt. Svenden virker umotiveret og taler grimt til lærlingene. De små godmodige bemærkninger og hentydninger, I to har været vant til at justere og tilpasse med hinanden, er ikke længere nok. Der skal en rigtig samtale til – en såkaldt ’svær samtale’.
Et uformelt forhold mellem malermesteren og medarbejderen, som det især kan tage sig ud i mindre malervirksomheder, kan være en udfordring den dag mester pludselig må træde i karakter som den, der bestemmer, mener kommunikationstræner Philip Antonakakis, som har afholdt mange workshops for ledere i kunsten at afvikle en svær samtale.
Læs artiklen De svære samtaler