Udenlandske entreprenører vækker bekymring
Øget brug af udenlandske enearbejdende mestre som underentreprenører bekymrer Danske Malermestre og Malerforbundet. Sammen har de været til møde med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Danske Malermestre og Malerforbundet har haft et møde med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen for at gøre opmærksom på den stigende tendens til, at der i malerfaget bruges udenlandske enkeltmandsvirksomheder – de såkaldte ”arme-ben” – som underentreprenører. Et fænomen som ellers hidtil har været mest udbredt i andre dele af byggebranchen.
- Vi ser en stigende tendens til, at virksomhederne tager større entrepriser ind, som de så deler op i mindre entrepriser og får udført af udenlandske mestre. Det er en model, der presser faget og som på længere sigt kan ødelægge det organiserede arbejdsmarked, som vi kender det, siger direktør i Danske Malermestre Ole Draborg.
Det, der gør modellen tillokkende, er blandt andet, at man undgår forskellige sociale omkostninger og desuden er der jo ingen overenskomst. De kan med andre ord arbejde på præcis de vilkår, de selv er villige til at acceptere.
Læs artiklen Udenlandske entreprenører vækker bekymring