De fleste nye huse bliver bygget på grunde uden et eneste træ. Det giver stor frihed til at placere huset, hvor det står bedst. Men når byggeriet er overstået, skal man tænke mange år frem, før man planter træer og buske. Har man de forkerte jordforhold, kan et enkelt træ blive et meget dyrt bekendtskab i bygningens levetid. Det er læringen fra de typehuse, som i dag har flere årtier på bagen.

“Vi ser de største problemer hos dem, der har plantet løvfældende træer, som bliver kæmpestore med årene. Træet trækker vand ud af leret, så jorden svinder, og man får sætningsskader. Det bliver meget dyrt, hvis man er nødt til at gøre fundamentet mindre sårbart for at undgå flere skader,” forklarer Jens Jakob Porsmose, ingeniør og direktør hos de erfarne geoteknikere Andreasen & Hvidberg.

Han har for nyligt hjulpet en kunde, der havde præcist dette problem. Fundamentet på et almindeligt typehus fra 1970’erne skulle repareres og understøbes for over en million kroner. Den geotekniske dokumentation gjorde det muligt at få dækket omkostningerne af forsikringen.

Selvom mange ting har ændret sig i løbet af fem årtier, fungerer naturen på samme måde. Træer og buske suger mere vand til sig om sommeren og afgiver mere vand om vinteren. Jo større udsvingene bliver i vejret, desto mere kan jorden under et hus også risikere at bevæge sig.

Skader kan undgås ved at følge normen

Fonden Byg-Erfa har i år opdateret erfaringerne med sætningsskader forårsaget af træer i erfabladet med samme navn. Her bliver det gjort klart, at man bør plante løvfældende træer lige så langt fra huset, som de kan vokse i højden.

Planter man for eksempel et bøgetræ otte meter fra sit hus, skal man ifølge erfabladet fælde det igen, hvis det bliver mere end otte meter højt. Med beskæring kan man holde træer og deres vandforbrug nede. Men det sikrer ikke huset mod voksende rodnet.

Ligesom rødderne er den største risikofaktor gemt under jorden. Derfor er det afgørende for husets levetid at udføre en professionel geoteknisk undersøgelse, før man bygger og planter.

Ifølge den gældende norm for geotekniske undersøgelser kan man først sige noget om grundens risikoniveau, når man har vurderet boreprøverne. Hvis boringerne indeholder fedt ler, skal man analysere dem i laboratorie for at vurdere risikoen for sætningsskader.

“Vi ser desværre, at mange får lavet undersøgelser uden en professionel vurdering af lerets plasticitet. Først når man undersøger plasticiteten, ved man, om leret kan give problemer eller ej,” siger Jens Jakob Porsmose.

Lers plasticitet afgør, hvor meget det kan svinde ind og udvide sig. Det er de ændringer i lerets volumen, der giver sætningsskader.

Kend jorden, funder korrekt og spar penge

Sundolitt har i mere end 25 år samarbejdet tæt med entreprenører, geoteknikere og andre aktører i branchen om funderingsopgaver. Derfor er fundering et område, som Sundolitt har stor viden om og finder meget interessant at belyse. Selv med noget ler i jorden kan det være muligt at spare mange ressourcer og tid ved at bruge Sundolitts funderingselementer direkte på en afrettet sandpude.

Nogle aktører i byggebranchen anbefaler altid ekstrafundering med øget funderingsdybde, hvis der er fedt ler i jorden på en byggegrund. Men det er en misforstået forsimpling af opgaven. Ler, der ikke er særligt plastisk, udgør ikke en særlig risiko. Derfor er det afgørende at få en professionel geoteknisk undersøgelse, så man kender forholdene og kan fundere efter dem.

De fleste frygter store omkostninger senere i husets levetid, fordi man har funderet for højt og dårligt. Men frygten skal ikke automatisk føre til ekstrafundering, hvor det er unødvendigt og fordyrende overforbrug.

Selv når der er behov for ekstrafundering, er det vigtigt at bruge den bedste løsning til det enkelte hus, byggegrunden og omgivelserne. De mest udbredte løsninger er større funderingsdybde eller udskiftning af det plastiske ler med sand. Ved en større funderingsdybde kommer man i dybder, hvor jorden ikke har store variationer i vandindhold, og sandet i en sandpude har samme volumen uafhængigt af fugtindholdet. 

Desværre er sand i dag en mangelvare i byggeriet, og derfor bedst at bruge så lidt af som muligt. Ved at øge funderingsdybden øges betonforbruget, og det er ikke godt for klimaet, fordi det fører til større CO2-udledninger.

Derfor er det værd at overveje den prisvindende funderingsløsning Fundera til udfordrede byggegrunde. Fundera kombinerer grundig geoteknisk undersøgelse, Sundolitts funderingselementer, fiberarmering og skruefundamenter fra BAYO.S i nøje afmålte længder. Resultatet er sikker fundering, som sparer sand, stål, beton og CO2.