23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Byggepladser i farezonen: Sådan forebygger du indbrud

Har I en minilæsser, minigraver eller en motorbør? Så er der ekstra god grund til at læse videre. Det er nemlig de tre typer af maskiner, der oftest forsvinder fra byggepladser. I 2024 forsvandt der materiale, værktøj og maskiner for mere end 160 mio. kr. fra danske byggepladser viser tal fra Gjensidige og DI Byggeri.

Byggepladser er ofte mål for tyveri og indbrud på grund af den store mængde af værdifuldt værktøj og udstyr, og ikke mindst bunker af byggematerialer, der er at finde. I 2023 skete der i gennemsnit 1,3 indbrud om dagen på byggepladser i region Hovedstaden alene. For at beskytte dine investeringer og skabe en god arbejdsplads, er det vigtigt, at der er effektive sikkerhedsforanstaltninger på byggepladsen.

Vores eksperter har samlet 6 tips til, hvordan I minimerer risikoen for indbrud på byggepladsen:

1. Hegn omkring byggepladsen
En mulighed er at opføre et midlertidigt hegn omkring byggepladsen. Det fjerner selvfølgelig ikke muligheden for at trænge ind, men det skaber en fysisk barriere, der kan besværliggøre adgangen for uvedkommende. Et hegn gør det ikke kun sværere for tyve at komme ind på området, men det signalerer også, at byggepladsen er privat ejendom.

2. Overvågningskameraer
Overvågning af byggepladsen med kameraer er en af de mest effektive måder at afskrække tyve på samt overvåge aktiviteten på byggepladsen. Sørg for at installere kameraer på strategiske steder, såsom indgange, udgange og områder med værdifuldt udstyr. Vælg kameraer med høj opløsning og nattevision for at sikre optimal overvågning døgnet rundt. 

3. Sikkerhedsvagter
På større byggepladser kan det være en god idé med faste sikkerhedsvagter eller at tilknytte sig en vagtordning, som kan patruljere efter ’lukketid’. De kan reagere på mistænkelig aktivitet og samarbejde med lokale myndigheder i tilfælde af uønsket aktivitet. Professionelle aktører kan ofte skalere sikkerheden op og ned i takt med byggeprocessens udvikling.

4. Adgangskontrol
Implementering af adgangskontrol kan hjælpe med at begrænse adgangen til byggepladsen. Brug elektroniske adgangskort, biometriske systemer eller PIN-koder for at sikre, at det kun er autoriserede personer har adgang. Så kan I samtidig holde styr på, hvem der er på byggepladsen, og hvornår de er der. 

5. Oprydning og orden 
Når arbejdsdagen er slut, er det vigtigt at sikre, at byggepladsen er korrekt lukket og sikret. Opbevar værdifuldt værktøj og udstyr i aflåste containere eller sikrede områder. Ligesom der løbende bør ryddes op, og I bør kontrollere, at alt det medbragte værktøj stadig er at finde på byggepladsen - og om lukkerutiner følges.

6. Svind og tyveri på dagsorden
Endelige bør forsvundet værktøj og materiale italesættes løbende. Det behøver ikke tage mere end et par minutter om ugen at stille spørgsmål som "Har vi mistet noget?", "Får vi lukket ordentligt af ved fyraften?", eller "Er tingene låst inde?". Så fylder det lidt mere hos arbejderne på byggepladsen, end hvis det ikke omtales overhovedet - og det kan faktisk være med til at gøre en forskel.

Husk, at en kombination af forskellige metoder ofte giver den bedste forebyggende indsats. Og skulle uheldet alligevel være ude, er det godt at have sikret sig med en god forsikring. 

Er du nysgerrig efter mere viden om forebyggelse af byggepladsen? Så læs med her

Gjensidige
A.C. Meyers Vænge 9
2450 København SV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33259247

Kontaktperson

GF
Gjensidige Forsikring
info@gjensidige.dk

Send til en kollega

1.351