Steen Aalberg har arbejdet med optometri i 30 år og neurooptometri de sidste 25 år. I sin egen klinik  hjælper han mennesker med synsudfordringer til at opnå rehabilitering igennem synstræning og -genoptræning. Han ser patienter i alle aldre med en række forskellige problematikker såsom skelen og samsynsproblemer samt synsproblemer udløst af hjerneskade, hjernerystelse og piskesmæld. 

Forhold dig i ro

For at undgå langvarig sygdom og følger fra en hjernerystelse er det ifølge Steen Aalberg vigtigt at handle med det samme, hvis man slår hovedet og mistænker, at man kan have fået en hjernerystelse. 

”Forskning har vist, at hvis man fortsætter en aktivitet, selvom man har slået hovedet og har risiko for hjernerystelse, så stiger rehabiliteringstiden proportionelt. Så hvis du f.eks. falder af cyklen og slår hovedet, skal du ikke cykle videre, men derimod tage direkte hjem og holde dig i ro i et par dage. Derefter skal du gradvist forsøge at vende tilbage til dine velkendte aktiviteter,” siger han og tilføjer: 

”Hvis man efter 14 dage stadig har gener ved velkendte aktiviteter, kommer generne ikke til at gå over af sig selv, og man har brug for genoptræning for at komme sig.”

Opsøg straks egen læge

Som reglerne er i dag, er det vigtigt at opsøge egen læge hurtigt, hvis man har mistanke om hjernerystelse. Diagnosen hjernerystelse skal stilles højst tre døgn efter uheldet eller ulykken. Går der længere tid end de 72 timer, bliver diagnosen ’mistanke om hjernerystelse’. Forskellen er afgørende for den hjælp, som stilles til rådighed.

”Mange, der har fået en hjernerystelse, opsøger først deres læge uger, måneder og ligefrem år efter, at skaden skete. Og så kan det være svært for dem at få den hjælp, de har brug for, igennem det offentlige,” siger Steen Aalberg og fortsætter: 

”Der er desuden store regionale forskelle på, hvilken hjælp patienter med hjernerystelsesgener bliver tilbudt. Jeg ser ofte patienter, som hverken kan få genoptræning igennem det offentlige eller igennem deres forsikring. Det kan have betydning for, hvor mange genoptræningstimer de har råd til. Og dermed også, hvor god en rehabilitering de opnår.”

Tilbage til det normale liv

Ifølge Dansk Center for Hjernerystelse  er senfølgerne efter en hjernerystelse mangesidede og kan inkludere bl.a. hovedpine, kvalme, svimmelhed, lys- og lydfølsomhed, søvnproblemer, træthed, nedsat opmærksomheds- og hukommelseskapacitet, følelsesmæssig og kognitiv udmattelse, irritabilitet, depression og angst. Symptomerne varierer dog fra patient til patient.

”Mennesker, der får hjernerystelser, er ofte i den arbejdsdygtige alder. Og følgerne efter en hjernerystelse kan have stor indvirkning på den enkeltes evne til at passe et arbejde og leve et normalt liv. Uden rehabilitering kan man opnå en tålelig hverdag på trods af gener, men der er ofte behov for at skærme sig fra indtryk,” siger Steen Aalberg.

”Vores hverdag er fyldt med indtryk. Så hvis arbejde eller sociale aktiviteter ikke skal lede til timer i mørke og stilhed, er det vigtigt at få startet genoptræning så hurtigt som muligt. Derfor bør genoptræning også være meget lettere tilgængelig end nu,” siger Steen Aalberg. 

Synet betyder meget

Mange af symptomerne listet ovenfor er påvirket af synet, som er et komplekst samarbejde mellem hjerne og øjne. Efter en hjernerystelse ændres det samarbejde. Alt – fra at læse til at bevæge sig – kan blive en udfordring. 

”De patienter, vi ser i klinikken, har lang tid efter en hjernerystelse stadig problemer med at fokusere med øjnene især på korte afstande. De kan opleve svimmelhed selv ved små øjenbevægelser, hvilket kan gøre det svært f.eks. at skulle lave skærmarbejde,” siger Steen Aalberg og fortsætter: 

”Patienterne har en udfordring med deres syn, ikke deres øjne. For deres øjne fungerer helt fint. Det er informationsflowet i hjernen, der er påvirket, og hjernen er ikke længere lige så effektiv i dens bearbejdning af visuel information. Derfor har de brug for at lære at genskabe de komplekse forbindelser mellem hjerne og øjne.” 

At lære at se igen

”Det første, vi lærer som spædbørn, er faktisk at se, og vi bruger den sans til efterfølgende at lære at bevæge os i verden. Så når informationsflowet i hjernen forstyrres af en hjernerystelse, skal man i virkeligheden tillære sig de samme mekanismer, som man lærte som barn,” siger Steen Aalberg og tilføjer:
 
”Tillæringen sker dog ikke automatisk, når man er voksen, for vi har meget sværere ved at fralægge tillærte vaner, også selvom de er uhensigtsmæssige for os. Derfor er der brug for vejledning og et helt specialdesignet læringsmiljø for at genlære et optimalt informationsflow og fralære kompensationsstrategier.” 

De dårlige vaner, som nogle mennesker tillærer sig efter en hjernerystelse, bliver ifølge Steen Aalberg sværere at komme af med, jo længere tid der går, inden genoptræningen begynder. Han anbefaler, derfor at gå i gang så snart, det er muligt. 

Filtre, enkeltstyrkeglas eller skærmbriller 

Når de hos Synsplejeklinikken møder nye patienter med følger efter en hjernerystelse, er der fokus på at finde værktøjer til at lindre patienternes ubehag fra dag ét.   

”Patienterne har ofte store gener, når de kommer til os, og det giver ingen mening at forværre dem med unødvendige tests. Vi får indblik i deres udfordringer og behov i løbet af rehabiliteringsforløbet,” siger Steen Aalberg og uddyber: 

”Ved første besøg taler vi om deres gener og fokuserer på at finde midler til at lette deres ubehag. Hvis de eksempelvis har briller med flerstyrkeglas, kan det hjælpe at gå over til enkeltstyrkeglas i en periode. Skærmbriller kan også have en god effekt, hvis patienterne har behov for at sidde længere tid foran en skærm. Her kan et filterglas og en større skrift på skærmen også være en god idé.” 

Tilbage på arbejde

Et brækket ben kræver ofte flere ugers sygemelding fra arbejdet, men Steen Aalberg mener ikke en hjernerystelse bliver taget seriøst i samme omfang som mere fysiske skader - hverken af den tilskadekomne eller arbejdspladsen. 

”Når man prøver at komme sig efter en hjernerystelse, er det vigtigt at prioritere sin genoptræning og først vende tilbage på arbejde, når man kan klare almindelige hverdagsaktiviteter uden voldsomme gener. Derefter er det en god idé at lave en gradvis optrapning af opgaver og timer på arbejdspladsen,” siger Steen Aalberg og fortsætter: 

”Skærmtid bør mindskes både hjemme og på arbejdet. At kigge på en skærm er nemlig hårdt for øjnene, også for mennesker, der ikke har haft en hjernerystelse. Man kan undersøge om, der er andre analoge opgave, man kan løse på arbejdspladsen i en periode. Ellers kan man prøve at veksle mellem opgaverne og tage flere pauser. Men så snart man oplever gener, skal man straks stoppe opgaven.”   

Et rehabiliteringsforløb hos Synsklinikken kræver imellem otte og 20 behandlinger, afhængigt af symptomer og mål for rehabilitering. 

Dansk Erhvervsoptik