23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fik stjålet værktøj for over 93.000 kr. Så tog de sagen i egen hånd!

Tømrerfirmaet Jespersen Byg fik stjålet værktøj for over 93.000 kr. en efterårsnat og blev på et kort øjeblik en af de mange virksomheder i byggebranchen, som ugentligt har indbrud i en varebil. Men med få tiltag har de undgået en gentagelse.

Kl. 6.30 en torsdag morgen i oktober fik tømreren Frederik Jespersen sig en gruelig overraskelse. Sideruden til hans bil var ødelagt og hans værktøj var væk. Tyven havde smadret ruden til passagerdøren og på den måde åbnet døren indefra.

Frederik havde ellers forsøgt at tage sine forbehold, da han har haft indbrud i bilen før. Han har sporringssikret sit værktøj, og så sørger han altid for at opdele værktøjet mellem sin egen og lærlingens bil, så de ikke har alt samlet i én bil. Det lærte han tilbage i september:”Der skulle den ene bil til service, så flyttede vi alting over i den anden bil, og så to dage efter var der knaldet hul, og så var alting væk.” Derfor har Frederik også et lager i Taastrup, hvor han opbevarer meget af sit værktøj. Han tager udelukkende det med, som han skal bruge til ugens opgaver.

Derudover har Frederik erfaret, at et logo på bilen er lokkemad for tyveknægte: ”Når jeg har haft logo på, så har jeg haft indbrud et par gange, når der så ikke har været noget logo, så har jeg faktisk ikke haft noget indbrud i sådan 5-6 år cirkus – lige indtil nu.

Vigtigt for forretningen at sikre sig
Fordi Frederik havde taget en del sikkerhedsforanstaltninger, var han så heldig, at tyveriet ikke betød tabt arbejdsfortjeneste i denne omgang – men det kunne det have gjort. Hvis Frederiks lærling ikke havde haft en tilsvarende bil, kunne de ikke køre ud til opgaverne. Hvis Frederik ikke havde delt værktøjet ud mellem de to biler, eller haft sit opbevaringslager i Taastrup, ville der slet ikke være noget værktøj til at udføre opgaverne.

Og som Frederik siger om konsekvenserne ved tyveri af værktøj: ”Man skal jo bruge tid på det, både administrativt, men også fysisk køre ud og få tingene lavet eller få en ekstern virksomhed ud for at fixe bilen, og så fremskaffe tingene. Det kan også godt til tider være besværligt. Hvis nu de forskellige værktøjsmærker nu ikke har de forskellige ting hjemme. Så er der jo længere leveringstid på de ting, og så kan jo være, at man skulle bruge sit værktøj, men man har det ikke.”

Derfor kan tyveri af værktøj betyde spildte timer og aflyste opgaver. Dette var tilfældet for en malervirksomhed, der, ligesom Frederik, havde indbrud og fik stjålet deres værktøj. Det betød blandt andet 40 timers spildt arbejde på oprydning, afklaring af omfanget af stjålne ting og afhentning og aflevering af maskiner til service og reparation af de skader, som tyvene pådrog virksomheden. Alt sammen noget som forsikringen ikke dækker. Derfor er det altså alfa og omega at sikre sig og tage de forbehold, man nu kan, så indbruddet ikke sker.

Læs mere om hvad du kan gøre for at undgå indbrud

Gjensidige
A.C. Meyers Vænge 9
2450 København SV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33259247

Kontaktperson

GF
Gjensidige Forsikring
info@gjensidige.dk

Send til en kollega

0.063