23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Peter Kaas Hammer, adm. direktør i Kemp & Lauritzen, fylder 50 år

Peter Kaas Hammer er opvokset i Kolding, og blev cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 2001. Han startede sin karriere i konsulentvirksomheden Quartz, der nu hedder Bain & Company. Herefter har han haft en central rolle i MT Højgaard-koncernen, hvor han blandt andet har været direktør for forretningsudvikling, samt administrerende direktør for datterselskaberne Ajos A/S og Lindpro A/S.

Siden 2017 har han stået i spidsen for teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen, som administrerende direktør. Under Peter Kaas Hammers ledelse har virksomheden gennemgået en transformation, hvor Kemp & Lauritzen er gået fra at være en traditionel teknikinstallatør, til i dag at være en moderne og digital teknikpartner med fokus på grøn omstilling. Kemp & Lauritzen spiller, på den baggrund, en afgørende rolle for væsentlige dele af samfundet, og den udvikling kan også ses i virksomhedens finansielle resultater. Alene de seneste fem år er både omsætning og indtjening fordoblet, og tidligere i år kunne Kemp & Lauritzen præsentere et årsregnskab, der er det bedste i virksomhedens historie.

Under Peter Kaas Hammers ledelse har Kemp & Lauritzen indført et mål om, at de vil være én af landets bedste arbejdspladser. Arbejdet med den målsætning afspejler sig i konkrete indsatser inden for sikkerhed, opkvalificering, ledelse, fællesskaber, og ikke mindst et inkluderende arbejdsmiljø med plads til forskellighed. Som resultat af den indsats vandt virksomheden i 2023 Dansk Industris Danish Diversity Awards i kategorien "Årets virksomhed med flere end 500 medarbejdere".

Peter Kaas Hammer er, foruden sit arbejde i Kemp & Lauritzen, bestyrelsesmedlem hos Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL), teknik- og industrivirksomheden Priess A/S, samt i brancheorganisationen TEKNIQ.

Privat er Peter gift med Emilie, og sammen har de to drenge på 3 og 5 år. Fritiden bruger han på jagt, og ikke mindst cykling, ofte i selskab med sine to sønner, der allerede deler deres fars store interesse for cykelsport.

Kemp & Lauritzen A/S
Roskildevej 12
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57471719

Kontaktperson

KT
Karen Thure
Kommunikations og marketingschef
+45 22211014 KATH@kemp-lauritzen.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.089