23948sdkhjf

KK-VENTILATION designer ventilationsløsning til prisbelønnet byggeri

| Medlemsnyhed | Indrykket af KK Ventilation A/S

KK-VENTILATION designer ventilationsanlæg med varmegenvinding og køl til Skanderborg Sprogcenter Midt.

Skanderborg Sprogcenter Midt har netop modtaget Skanderborg Kommunes eftertragtede arkitektpris. Denne er givet på trods af en meget synlig kanalføring af ventilationskanalerne.

Sprogcentret har til huse i et af Grøn Ejendommes lejemål. Lejemålet har tidligere været anvendt til industri, og da Grøn Ejendomme præsenterede det for Skanderborg Kommune som et muligt nyt sprogcenter, var der i første omgang ingen interesse. Det stoppede dog ikke projektet.  Grøn Ejendomme fik med hjælp fra Laban Arkitekter i Silkeborg ombygget lejemålet, så det nu helt utraditionelt har 12 små huse inde i bygningen, som hver udgør et klasselokale

 Ventilationsløsning udviklet af KK-VENTILATION

Ventilationsløsningen var ikke specificeret ud over, at den skulle indeholde varmegenvinding og køl, men da der er 12 huse inde i den store bygning med fælles tagterrasse også inde i bygningen, var det en stor udfordring og en opgave, der ikke var løst før. Løsningen skulle ikke blot levere optimalt indeklima men skulle også passe arkitektonisk ind.

Søren Fuglevig, projektleder ved Grøn Ejendomme udtaler: ”KK-VENTILATION har udviklet løsningen  fra bunden til os, og vi er rigtig godt tilfredse. De har et højt serviceniveau, de er kreative, og så er de gode til at samarbejde. Kvaliteten er der heller ikke noget at klage over, så kort sagt har der ikke været nogen problemer i projektet overhovedet.”

Sprogskole til 300 elever

På sprogskolen har cirka 300 elever sin daglige gang, og med den nye beliggenhed er den både tæt på det nye Skanderborg Rådhus og offentlig transport, som også var et krav fra Skanderborg Kommune.

KK-VENTILATION profil

KK-Ventilation A/S projekterer, installerer og rådgiver om stort set alle former for ventilationsanlæg.

Virksomheden har eksisteret i mere end 50 år, hvor kvalitet, stabilitet og god service er ord, der kendetegner virksomheden. Der leveres ventilationsanlæg til erhvervsbyggerier, skoler, institutioner, hospitaler og laboratorier og energioptimering er en af virksomhedens kernekompetencer. KK-VENTILATION har en fast stab af montører, hvoraf mange er GMP certificerede.

 

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
KK Ventilation A/S

Mårslet Byvej 14
8320 Mårslet
Danmark
KK Ventilation A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.143