Kandidater er ligeglade med jeres virksomhedskultur i jobopslaget (her er hvad de vil læse om)
Forestil dig, at du har brugt timevis på at skrive det perfekte jobopslag. Det er fyldt med detaljer om jeres fantastiske kultur, spændende mission og hvordan I ændrer verden. Men når opslaget bliver lagt ud, sker der... næsten ingenting. Hvorfor? En undersøgelse fra LinkedIn viser, at kandidater faktisk skimmer forbi store dele af typiske jobopslag – især det, virksomheder tror, er vigtigt. Så hvad skal du fokusere på for at tiltrække de rigtige kandidater? Her er vores take-away from LinkedIns undersøgelse:
1. Løn, opgaver og krav: Det vigtigste først
Det første, kandidater kigger efter, er, hvad de får ud af jobbet: løn, arbejdsopgaver og om de overhovedet er kvalificerede. Hvis den information ikke er tydelig, mister du deres interesse på få sekunder.
Løn er den vigtigste faktor – især for passive jobsøgere, der allerede har et godt job. Ved at inkludere et lønspænd viser du gennemsigtighed og sparer begge parter for tid. Samtidig skal dine beskrivelser af jobbet være konkrete: Hvad indebærer hverdagen? Hvor skal man møde op? Hvad er de vigtigste opgaver? Det giver kandidaterne en hurtig forståelse af, om jobbet passer til dem.
2. Drop de lange tekster om kultur og mission
Mange virksomheder bruger de første par afsnit på at beskrive, hvor fantastiske de er. Men LinkedIns undersøgelse viser, at kandidater ikke lægger vægt på det i selve jobopslaget. De vil hellere vide mere om selve jobbet – og de lærer om kulturen gennem sociale medier, virksomhedens hjemmeside eller under interviews.
Det betyder ikke, at kultur ikke er vigtigt. Men lad handlinger tale højere end ord. Del indhold på jeres sociale kanaler, der viser jeres kultur i praksis: autentiske videoer fra kontoret, medarbejderhistorier eller billeder fra arbejdsdagen. Det skaber en stærkere forbindelse end floskler som "dynamisk miljø" og "gode kollegaer".
3. Sæt klare forventninger til succeskriterier
En af de mest oversete elementer i jobopslag er klare mål for, hvad kandidaten skal opnå. Hvad er succeskriterierne i jobbet?
Denne type detaljer viser, at I er seriøse omkring rollen, og hjælper kandidaten med at forstå, hvad der forventes af dem. Det kan også tiltrække målrettede, ambitiøse kandidater, der kan se sig selv levere på de konkrete mål.
4. Den rigtige tone rammer kandidaterne – men pas på
Tonen i jeres jobopslag siger meget om jer som virksomhed. Hvis tonen er alt for formel og fyldt med buzzwords, kan det virke kedeligt. Hvis den omvendt bliver alt for afslappet og fyldt med vittigheder, kan det skræmme seriøse kandidater væk.
Brug en balanceret, naturlig tone, der afspejler jeres kultur uden at blive overdrevet. Det handler om at vise personlighed og professionalisme samtidig.
Hvordan gør Betterhands det anderledes?
Når vi hjælper virksomheder med rekruttering, starter vi altid med det, der betyder noget for kandidaterne: Klarhed, ærlighed og relevans. Vi sørger for, at jeres jobopslag fokuserer på det vigtigste – og samtidig er skrevet, så det fanger opmærksomhed hos de rette kandidater.
Hvis du vil tiltrække de rigtige mennesker, handler det om at give dem det, de leder efter: En klar idé om jobbet, gennemsigtighed omkring løn og tydelige forventninger til deres succes. Alt det andet – kultur, værdier og vision – kan I vise i stedet for at skrive om det.