Forstå forskellen: Employer Branding, Employer Brand og Recruitment Marketing
I dag vil jeg skrive en kort artikel til dig som arbejder eller overvejer at arbejde på jeres employer branding strategi. Her er de tre vigtige begreber, som er vigtige for dig at kende forskellen på: Employer Branding, Employer Brand og Recruitment Marketing.
Employer Brand – dit ry som arbejdsgiver
Employer Brand handler om, hvordan din virksomhed bliver opfattet som arbejdsplads. Det er den måde, medarbejdere, potentielle ansøgere og resten af verden ser jer på. Et stærkt Employer Brand gør det nemmere at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere, fordi det skaber en positiv opfattelse af jer som arbejdsgiver.
Employer Branding – hvordan du styrker dit ry
Employer Branding er det strategiske arbejde med at skabe og styrke jeres Employer Brand. Det handler om at forstå, hvad der motiverer din målgruppe, og hvordan du bedst kommunikerer med dem. Her er det vigtigt at finde frem til, hvad der gør jeres virksomhed unik – og sørge for, at det skinner igennem i alt fra jeres kommunikation til kulturen på arbejdspladsen.
Recruitment Marketing – få dit budskab ud
Recruitment Marketing er de konkrete initiativer, du sætter i gang for at tiltrække kandidater. Det kan være kampagner på sociale medier, videoer om arbejdspladsen eller annoncer, der viser, hvorfor det er fedt at arbejde hos jer. Kort sagt er det den taktiske del, der gør jeres Employer Branding-strategi synlig og tiltrækker opmærksomhed fra de rigtige kandidater.
Hvordan hænger det hele sammen?
De tre begreber hænger tæt sammen:
Dit Employer Branding-arbejde er med til at styrke dit Employer Brand.
Gennem Recruitment Marketing kommunikerer du det Employer Brand, du har opbygget, ud til omverdenen.