23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny integreret institution stod færdig otte uger før planlagt

Aflevering otte uger før tid… Det er en sætning, man sjældent hører i byggebranchen. Men ikke desto mindre er det lige, hvad JORTONs aalborgensiske afdeling har formået at gøre på Seminarieskolens nye børnehave og vuggestue, hvor JORTON har været totalentreprenør. Og som en krølle på halen, var det en aflevering uden fejl og mangler.

Seminarieskolen i Aalborg har fået en ny tilbygning, der har en kapacitet på 40 vuggestuebørn og 90 børnehavebørn, og der er gjort alt for, at de kommende børn får en god start på institutionslivet. Der har også været fokus på et godt indeklima og gode arbejdsforhold for pædagogerne. Samtidig har Krogh Madsen Arkitekter A/S skabt en bygning, der æstetisk læner sig op ad den eksisterende skole, men samtidig formår at være helt sin egen.

- Det har været en god sag, hvor der gennem hele forløbet har været en åben kommunikation med bygherren (Aalborg Kommune). Det har bestemt været en af grundene til, at vi har nået i mål før tid og endda uden fejl og mangler, fortæller JORTONs projektchef Michael Møller. Han afslutter:

- Det er ikke en simpel opgave at opføre en daginstitution som denne. De tekniske installationer har været komplicerede, men de bidrager til et helt fantastisk indeklima og gør samtidig bygningen meget energieffektiv. Vi har hele tiden måtte tage hensyn til de kommende børn og pædagogerne, som jo har forskellige størrelser og behov. Ydermere har der været et stort anlægsarbejde omkring bygningen, der blandt andet inkluderede en ny parkeringsplads og en stor legeplads. Afslutningsvis har vi haft fokus på en række bæredygtighedstiltag. Byggeriet er ikke certificeret, men vi har arbejdet ud fra en række DGNB-krav og brugen af træ, solceller og energieffektive løsninger, har været med til at nedsætte byggeriets klimaaftryk.

JORTON A/S
Robert Fultons Vej 16
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26207207

Send til en kollega

0.063