23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyt møder gammelt: Smuk renovering i hjertet af Roskilde

I hjertet af Roskilde ligger Hersegade, der snor sig fra banegården til gågaden. Her kan man finde nogle ældre ejendomme, karakteriseret ved deres flotte facader, som for nylig har fået et gevaldigt ansigtsløft. Én af ejendommene er blevet en etage rigere, og både tage og vinduer er blevet udskiftet. Alt sammen er gjort på nænsom vis, så de flotte facader har bevaret deres oprindelige skønhed.

Men den egentlige perle findes bag teglfacaden. Her er der blevet etableret lejligheder, hvor moderne liebhaveri og historiske detaljer smukt kædes sammen. I flere af lejlighederne løber de originale træbjælker tværs gennem rummene og bades i lys fra store mahognivinduer, som nænsomt er bevaret under renoveringen og ombygningen.
 
- Det har været en fornøjelse at være totalentreprenør på denne byggesag, hvor der i den grad er kælet for detaljerne, og hvor hver en krog af bygningen gemmer på en historie. Det har krævet stor tålmodighed og håndværksmæssig snilde fra vores sjællandske tømrere, som har løftet en stor del af opgaven. Men når man arbejder med ældre ejendomme tager tingene tid, til gengæld er slutresultatet også blevet derefter, fortæller Mikkel Wennerwald, der er entrepriseleder hos JORTON. Han afslutter:
 
- Vi vil gerne takke bygherren, MM Properties, for tilliden og håber, at de fremtidige lejere vil værdsætte alle de finurlige detaljer, som lejlighederne rummer.

JORTON A/S
Robert Fultons Vej 16
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26207207

Send til en kollega

0.063