23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ABC Pavilloner skaber plads til nye gymnasieelever på Aarhus Business College

Da ekstraordinært mange elever søgte optagelse på Aarhus Business College, stod HHX-gymnasiets afdeling i Risskov pludselig med et akut pladsproblem til de mange nye elever. Heldigvis var løsningen nær og på bare tre måneder opsatte den midtjyske modulproducent ABC Pavilloner fem nye undervisningslokaler, hvor de nye gymnasieelever kunne påbegynde studietiden.

Igennem en række år har HHX-gymnasiet, Aarhus Business College – og herunder HHX-afdelingen i Risskov – oplevet en stigning i antallet af elever, der søger ind på uddannelsen. Dette skete ligeledes i 2024, hvor 399 elever blev optaget på afdelingen i Risskov, hvilket var en stigning på 20,9 procent i forhold til 2023. Der skulle derfor handles hurtigt, da handelsgymnasiet i april fandt ud af, hvor mange nye elever der ville komme efter sommerferien. Det fortæller Martin Bøndergaard Sørensen, der er Facility Manager hos Aarhus Business College:

- Det er bestemt positivt, at vi har mærket en konstant stigende søgning til HHX. Det har samtidig givet os en relativt kort periode til at få etableret nye undervisningslokaler til de mange nye elever på HHX-gymnasiet i Risskov, og her har det været afgørende med en leverandør, der kunne levere på kort tid. Heldigvis var ABC Pavilloner klar til at træde til med meget kort varsel.

Økonomiske og klimamæssige fordele
Helt nøjagtigt har ABC Pavilloner opsat en bygning i to etager bestående af 11 moduler. Modulerne rummer fem undervisningslokaler med plads til 32 elever i hvert. Dermed har modulerne skabt plads til i alt 160 elever, og bliver der i fremtiden behov for flere undervisningslokaler, er bygningen allerede forberedt til en udvidelse af første etage.

- Vi har tidligere leveret midlertidige modulbygninger til gymnasiet, og vi er derfor naturligvis rigtig glade for, at de nu har rakt ud til os igen. Modulerne til dette projekt har tidligere fungeret som undervisningslokaler på en skole i Hvidovre, så de har blot krævet en mindre tilpasning og ombygning på vores fabrik for at matche dette nye behov. Vores moduler har en genanvendelsesprocent på helt op til 75 procent, og det giver rigtig god mening både økonomisk og klimamæssigt, at vi genanvender de materialer, vi allerede har og ikke bygger nyt fra bunden hver gang, forklarer Dennis H. Vegeberg, der er afdelingsleder hos ABC Pavilloner.

Hos Aarhus Business College er der også stor tilfredshed med det færdige resultat: 

- Vi og eleverne er meget glade for de nye undervisningslokaler, som fungerer rigtig godt, og som blev afleveret til tiden. Gennem processen har vi været trygge ved og følt os godt rådgivet af ABC Pavilloner, der blandt andet anbefalede os at samarbejde med en bygherrerådgiver omkring fundering af bygningerne, hvor vi valgte en af vores mangeårige samarbejdspartnere, Tri-Consult. Vi har haft en rigtig god, konstruktiv og løsningsorienteret dialog hele vejen rundt, hvor mange aktører og processer skulle koordineres for, at vi kunne nå i mål til skolestart, og det er heldigvis lykkedes til alles fortjeneste, siger Martin Bøndergaard Sørensen.

Indtil videre har Aarhus Business College lejet modulbygningerne for en periode på tre år med mulighed for at forlænge aftalen yderligere. Derudover er Facility Management en del af lejeaftalen, hvilket betyder at service og vedligeholdelse af tekniske komponenter som ventilation, varmepumpe og VVS-installationer varetages af ABC Pavilloner.

ABC Pavilloner A/S
Fundervej 44
7442 Engesvang
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21637076

Kontaktperson

Edel Friis
Marketing, Kommunikation & It
+45 73708380 ef@abcpavilloner.dk

Send til en kollega

0.078