Ny Sales Manager skal fremme CHISAs ekspansion i Holland
For at udvide aktiviteterne i Holland er John Wibier hentet til CHISA som ny Sales Manager. Sammen med det danske team skal han udbrede det populære byggestyringsværktøj til bygge- og anlægssektoren i Holland
Efter en massiv vækstrejse med erobring af en stor del af det danske marked i bygge- og anlægsbranchen er tiden nu kommet til udenlandsk ekspansion for den danske softwarevirksomhed CHISA A/S. Deres projektstyringsværktøj CHISA Project er på få år blevet en fast del af mange entreprenørers hverdag i styringen af deres byggeprojekter, og virksomheden er nu klar til at udvide internationalt. Det sker med ansættelsen af John Wibier som ny salgs- og forretningsudviklingschef, der får ansvaret for at skalere CHISA og fortsætte vækstkurven i Holland.
CHISAs projektstyringværktøj kan gøre en utrolig stor forskel for at styrke effektiviteten og præcisionen i byggestyringen og samlet sikre en bedre bundlinje. Jeg glæder mig derfor til at introducere CHISA Project til det hollandske marked. Med den succes, værktøjet allerede har opnået i Danmark, er jeg overbevist om, at vi kan skabe lige så stor værdi for entreprenører i Holland. Jeg glæder mig til at være en del af vækstrejsen og ser frem til at arbejde tæt sammen med teamet i Danmark for at udvide vores tilstedeværelse og fortsætte den positive vækstkurve, siger John Wibier.
Udvidelsen sker i tæt samarbejde med den hollandske softwarevirksomhed 12Build, der leverer en udbudsplatform på det hollandske og det danske marked. CHISA's danske direktør, Claus Navntoft, har spillet en afgørende rolle i at etablere partnerskabet, og han forventer, CHISA vil fortsætte vækstrejsen.
Digitalisering har virkelig fået luft under vingerne, så flere efterspørger digitale løsninger for at fremme effektiviteten og lønsomheden. Samtidig er CHISA Project ideelt for mange entreprenører og udviklet til global ekspansion. Der er et enormt vækstpotentiale i udlandet, og særligt Holland, som vi sammen med John Wibier og 12Build skal arbejde målrettet på at gøre kundeoplevelsen endnu bedre og dermed realisere potentialet, understreger Claus Navntoft.
Høje krav til salgsprofil
John Wibier er uddannet professionsbachelor i salg og ledelse fra HBO University i Holland og har over 25 års erfaring arbejdet med inden for salg, marketing, teamledelse og forretningsudvikling. Han har de seneste år været key account manager med specialisering i risikostyring i byggebranchen, ligesom han har bred erfaring med salg, projektledelse og teamledelse i bygge- og energisektoren.
Med sin omfattende erfaring i brandopbygning, markedsudvidelse og ledelse af salgsorganisationer vil John spille en central rolle i at realisere CHISAs vækstambitioner i Europa.
Det har været vigtigt for os at finde en kandidat, der har dyb indsigt i opbygning af nye markeder og samtidig kan geare organisationen til den vækst, der venter forude. Johns omfattende erfaring med at opbygge brands og ekspandere på nye markeder samt med operationelt at udvikle en salgsorganisation vil være uvurderlig, når vi skalerer CHISA i Holland. Vi er derfor overbeviste om, at John vil være en stærk drivkraft i vores vækstplaner, og vi ser frem til sammen at realisere vores vækstambitioner, fremhæver Claus Navntoft.