23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Lemvigh-Müller styrker konkurrencefordel med fuldendt ISO-certificering

Med seneste ISO-certificering af produktionsfaciliteten i Polen når Lemvigh-Müller sit mål om at ISO-certificere alle store lokationer. Bag certificeringen ligger et stort ønske fra kunderne.

Fredag d. 30. august nåede grossisten Lemvigh-Müller i mål med en vigtig milepæl, som styrker virksomhedens konkurrencefordel. Her kom ISO-certificeringen i arbejdsmiljø og miljø i hus for virksomhedens sidste store lokation i Swinoujscie, Polen. Dermed er alle Lemvigh-Müllers store lokationer nu certificeret i arbejdsmiljø: ISO-45001, miljø: ISO-14001 og kvalitet: ISO-9001.

”Vi har gennem en omfattende ekstern ISO-certificeringsproces med Bureau Veritas fået vist, at vi i Lemvigh-Müller har rigtig godt styr på vores miljøhåndtering, at vi sikrer et trygt arbejdsmiljø for vores medarbejdere, og at vores processer og produkter lever op til kravene i de internationale ISO-standarder. Certificeringsarbejdet har involveret det meste af organisationen, som alle fortjener en stor tak for indsatsen - navnlig vores certificeringsteam, som kompetent har ledt processen på tværs af seks forskellige lokationer og mange funktioner.” siger CEO i Lemvigh-Müller, Christian Søgaard-Christensen.

Kundernes ønske ligger bag projektet
Mange af Lemvigh-Müllers kunder i det offentlige, industrien og byggeriet efterspørger ISO-certificering i de indledende faser af et samarbejde. Det gør de som bevis på deres samarbejdspartners professionalisme. Derfor påbegyndte Lemvigh-Müller for 2,5 år siden et omfattende projekt for at ISO-certificere alle virksomhedens store produktions-, logistik- og administrationsfaciliteter i Randers, Kolding, Køge, Herlev, Odense og Swinoujscie i Polen.

”Vi ser en øget professionalisering på tværs af værdikæden i branchen, og som et led deri er ISO-certificeringen blevet en vigtig faktor for Lemvigh-Müllers kunder og partnere – særligt vores samarbejdspartnere i det offentlige, men også i industrien og byggeriet. Det er absolut en konkurrencefordel, at vi nu har færdiggjort vores ISO-certificering. Det viser vores kunder, at de har en kompetent og professionel partner med orden i penalhuset,” siger CCO i Lemvigh-Müller, Peter Faaborg-Andersen.

Certificeringen stiller stadigt større krav til virksomheden
Certificeringen er ligeledes et operationelt værktøj, der hjælper Lemvigh-Müller med at udvikle organisationen yderligere ved at få skærpet virksomhedens processer og arbejde indenfor arbejdsmiljø, miljø og kvalitetssikring. For at opretholde sin certificering, skal Lemvigh-Müller re-certificeres hvert tredje år. Re-certificeringen kræver, at virksomheden løbende forbedrer arbejdsmiljø og kvalitet og mindsker miljøpåvirkningen af sin drift. For at kunne opnå det mål, planlægger Lemvigh-Müller også fremadrettet at indtænke miljø, arbejdsmiljø og kvalitet i nye initiativer, der rulles ud, understreger Lemvigh-Müllers arbejdsmiljøchef, Randi Madsen og lederen af virksomhedens Quality & Compliance afdeling, Dorte Munch-Laursen.

Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56973311

Kontaktperson

MN
Maria Noel
mano@lemu.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.095