23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stort Scantruck-salg på maskinernes folkemøde

Der skal mere end pessimistiske meteorologer til at holde rigtige maskinfolk væk fra en messe

Bornholm havde sit Folkemøde, og Herning havde sit maskinmøde for entreprenørfolket præcis samtidig. Tre dage tæt spækket med begivenheder, hvor Herning klart trak det lange strå blandt dem med interesse for hestekræfter og hydraulik. E&H 2024 trodsede vejrguderne og tog imod 6824 besøgende på messearealet ved siden af Messecenter Herning, og mange af dem lagde vejen omkring Scantruck-standen, hvor der kom godt gang i slutsedlerne.

”Man kan jo diskutere, hvad der er dårligt vejr, når der skal ses på maskiner og sparkes dæk. Småregn to af dagene og masser af vand fra oven på sidstedagen gjorde tilsyneladende ikke det store indtryk på vores rigtig mange messegæster, som skabte god stemning på Scantruck-standen. En del af dem benyttede samtidig lejligheden til at slå en handel af. Andre lavede aftaler med vores salgsfolk, som nu følger op med tilbud på både nyt og brugt materiel”, fortæller markedschef Dennis Faurby.

18 maskiner

En 15 tons gummihjulslæsser var blandt de nye maskiner, der blev skrevet slutsedler på i Scantruck-teltet. Andre besøgende købte teleskoplæssere og minigravere. Det var Komatsu- og Manitou-maskiner, der fik nye ejere på E&H.

”Totalt solgte vi 18 maskiner på E&H 2024. 11 nye og 7 brugte, og det er særdeles udmærket. Oveni véd vi jo, at vi også vedligeholdt mange gode bekendtskaber og også fik nye på messen. Dermed er E&H også en slags folkemøde for os med masser af gode kontakter til hele entreprenørbranchen”, siger Dennis Faurby.

Samtidig med der var fuld gang i aktiviteten på E&H-standen i Herning, afsluttede Scantruck en online-auktion, som havde været i luften i ugen forinden. Der var god gang i budene, og der blev hammerslag på 18 brugte maskiner.

Positive overraskelser

Scantruck gav også mulighed for et kik ind i den del af fremtiden, som allerede er blevet nutid. Nemlig det stadigt voksende udbud af fossilfri maskiner på el- og batteridrift.

“Vi havde både en Komatsu PC138US-11E og en PC33MR-5E med, og førerne blev helt klart positivt overrasket. Det giver os naturligvis masser af optimisme, selvom der går noget tid, før el-maskinerne udgør en betydelig del af salget”, siger produktchef Kasper Vissing.

Scantruck præsenterede også graveskovlen RodRadar, som er lidt af en verdensnyhed. Den kan scanne for både rør og kabler i jorden og kan dermed medvirke til at undgå overgravning af kabler, som er et stort og omkostningsfuldt problem. Skovlen var på E&H monteret på en demo-maskine, så førerne kunne testen den live.

“Maskinen, en Komatsu PC138US-11, var tillige monteret med Topcon 3D med semiautomatik. Systemet er ikke nyt. Der kører allerede mange semiautomatik-systemer med succes i marken. Men det er stadig en aha-oplevelse for dem, der endnu ikke har prøvet systemet selv”, forklarer Kasper Vissing.

Ny Komatsu-dozer

En af dem, der lige lagde vejen omkring Scantruck-standen, var entreprenør Ivan Bastrup Bastrup Jakobsen, som lige havde nået at købe en funklende ny 20 tons Komatsu D61PXi-dozer. Den blev vist med firmanavn i dozerbladet på messen, og entreprenøren ville lige sikre sig, at den nu også kom godt fra Herning. Distriktschef Mads E. Nielsen hos Scantruck havde nemlig lovet, at den ville stå klar på et projekt i Fredericia mandag morgen.

”Dansk Retursystem skal bygge nyt, og der skal flyttes 50.000 kubikmeter jord. Det kommer vores nye Komatsu-dozer med intelligent maskinstyring til at klare. Den er faktisk vores allerførste dozer. Hidtil har vi klaret os med lejede dozere, men firmaet er vækstet, og behovet er steget. Så nu har vi selv købt”, fortæller entreprenør Benjamin Pilgaard, som er medejer af Entreprenør Ivan Bastrup Jakobsen A/S.

Scantruck A/S
Katkjærvej 5
7800 Skive
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12485409
P nummer: 1003713224

Kontaktperson

EB
Else Bach
Marketingkoordinator
+45 96147103 else@scantruck.dk

Send til en kollega

0.078