23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Følsomme og fællesskabsorienterede

De bliver kaldt for snowflakes, snefnug, fordi de bliver set som sarte og skrøbelige. Det er generation Z, født mellem 1996 og 2012, vi taler om. De tæller efterhånden en fjerdedel af arbejdsstyrken. Men du kan lære at arbejde sammen med dem.

Luk øjnene i ti sekunder og prøv at tænke på et øjeblik, hvor du virkelig har været glad… 

Kultursociolog Emilie van Hauen, der er bogaktuel med bogen Generationen, der skal redde verden – med lidt hjælp fra os andre, kigger ud over de knap 80 deltagere på konferencen for medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg og svendeprøvekommissioner. 

- Hvor mange af jer tænkte på noget, der havde med økonomi, penge og arbejde at gøre, spørger hun. 

Ingen rækker en hånd i vejret. 

- Hvor mange af jer tænkte på noget, der havde med fællesskab og andre mennesker at gøre, spørger hun igen, og en skov at hænder ryger i vejret. 

- Det sker altid, når jeg stiller det spørgsmål. Det er oplevelser med andre mennesker og fællesskaber, der gør os glade og lykkelige. Det er faktisk også sådan med generation Z, fastslår Emilie van Hauen, der slet ikke er glad for at tale om en generationskløft, for så glemmer vi alt det, der binder generationerne sammen. 

- Lad os droppe K’et og i stedet tale om et løft. Vi har alle brug for at være en del af noget, en del af et fællesskab, konstaterer kultursociologen. 

Og for at få generation Z med i fællesskabet på arbejdspladsen, var der nogle helt centrale ting, der var vigtige at få med, forklarede Emilie van Hauen. 

Den generation er nemlig opdraget til og med familiedemokrati, de er opdraget til at være en del af beslutningerne, de er opdraget til ligeværdighed, og de er opdraget til at være i kontakt med deres følelser og er ikke bange for at udtrykke dem. 

Læs artiklen Følsomme og fællesskabsorienterede i Danske Malermestre nr. 3 

Foto Alex Tran

 

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710
P nummer: 1003147310

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.078