23948sdkhjf
Del siden
Annonce

HMC vinder In-situ Prisen 2023 med Nationalparkcenter Thy

Dansk Beton uddelte torsdag aften priser til den mest unikke danske betonarkitektur netop nu. Vinderprojekterne imponerer med forståelse for tidens trends og omtanke for fremtidens udfordringer.

HMC vandt i 2020 råhusentreprisen på kloak, beton, elementer og tagarbejde med opførelsen af det arkitektonisk betonprojekt, Nationalparkcenter Thy, hvor særligt potentialet med in situ beton blev udnyttet æstetisk og teknisk. Nu anerkendes projektet med prominent pris til HMC og det øvrige hold bag byggeriet.

Jurymedlem, arkitekt Sophus Søbye, Sophus Søbye Arkitekter, udtaler:

- Nationalparkcenter Thy udmærker sig ved at være en smukt tilpasset og velproportioneret bygning, som kiler sig ind i klitlandskabet. Det fine dagslys og de enkle materialer skaber en vellykket arkitektonisk helhed. Bygningen fungerer på bedste vis som trædesten til Thy Nationalpark langs den jyske vestkyst.

 Afdelingsleder i HMC, Mathias Madsen ser med prisoverrækkelsen tilbage på projektet, som han var projektleder for:

- I HMC arbejder vi dagligt med beton – så vi vidste, hvad opgaven med opførelsen af Nationalparkcenter Thy ville kræve. Vi søgte i opstartsfasen på at finde den helt rigtige beton til opgaven. Valget af den rigtige beton er yderst vigtigt, og især til dette projekt, hvor mange af væggene er designet skrå med mange udsparinger og forberedt med tekniske installationer. Dertil var det æstetiske udtryk vigtigt i udvælgelsen af betonen, hvor der blev valgt og anvendt en særlig lys beton, der skulle passe godt ind i landskabet med de omkringliggende klitter i sandfarvede nuancer. 

In-situ Prisen uddeles af Fabriksbetonforeningen med støtte fra flere af Fabriksbetonforeningens interessemedlemmer. Prisen blev uddelt ved Betonens Prisfest, der fandt sted torsdag den 1. juni 2023 i Industriens Hus med 120 inviterede gæster fra hele byggeriets værdikæde.

Vinderen af In-situ Prisen modtager 50.000 kr., som deles ligeligt mellem arkitekt og entreprenør. Prisen er sponsoreret af Aalborg Portland samt forskallingsleverandørerne Paschal-Danmark, PERI Danmark og Brunsgaard.


Vinder af In-situ Prisen: Nationalparkcenter Thy
Bygherre: Nationalparkfond Thy
Arkitekt: LOOP Architects
Landskabsarkitekter: SLA
Rådgiver: LB Consult - Norconsult
Entreprenør (beton): HMC Byg & Anlæg
Betonproducent: Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik

Fotos: Torben Eskerod

 

HMC Byg og Anlæg A/S
Himmerlandsvej 16
9670 Løgstør
Vesthimmerland Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41456493
P nummer: 1025956563

Kontaktperson

HTA

Send til en kollega

0.094