23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vi skal hæve barren, hvis danske hjem skal fremtidssikres

Kravene til vores boliger stiger konstant og på flere parametre: De skal være mere energieffektive, mere digitale, mere grønne – og selvfølgelig fyldt med lækkert design, der afspejler vores personlige smag. Derfor skal vi hele tiden være to skridt foran, når vi udvikler elektriske komponenter til boliger.

Af Mark Bitsch, Product Marketing Manager, Schneider Electric  

Energikravene til danske hjem har gennemgået en rivende udvikling hen over de seneste år. For blot få årtier siden var ”energitæt” det højeste kvalitetsstempel, man kunne give en bolig. Så kom lav-energi og nul-energihusene. Og i dag taler vi sågar om deciderede plus-energihuse. 

Dermed er kravene til det materiel, vi bygger ind i husene, blevet tilsvarende større. Som producenter af elektriske komponenter som fx afbrydere, forfradåser og komplette smart home-systemer, betyder det, at vi altid skal tænke to skridt frem i vores produktdesigns. For de skal ikke bare kunne leve op til nuværende krav, men også til fremtidens.  

Fremtidssikring på flere parametre 
Så hvad vil fremtidssikret sige, når det kommer til produktudvikling? 

Kort sagt handler det om, at produktet kan opgraderes og udbygges i takt med, at nye behov og muligheder opstår. Det kræver, at produktet er gennemtænkt på flere niveauer: Både i forhold til digitalisering og kompatibilitet med andre systemer, så det er nemt at tilpasse, når ny teknologi kommer på markedet. Men også i forhold til design, hvor efterspørgslen efter personlige detaljer og et stort udbud af valgmuligheder kun bliver mere udtalt. 

Bæredygtighed er naturligvis et helt kapitel for sig, og der er ingen tvivl om, at vi kommer til at opleve markant skærpede krav over de kommende år, både hvad angår materialevalg og –mængde, genbrug og dokumentation af produkternes samlede miljø- og klimaaftryk for hele livscyklussen. 

Vi skal investere i udvikling af skalerbare designs 
Et godt eksempel på fremtidssikret design er den klassiske afbryder fra Lauritz Knudsen, som blev designet i 1981 og er blevet solgt i mere end 300 millioner eksemplarer. Afbryderen er stadig relevant og funktionel i dag, fyrre år senere – for takket være det solide og gennemtænkte produktdesign har det været muligt at bygge om, på og til, så afbryderen kan kombineres med nutidens intelligente systemer og indgå i en hverdag, der er langt mere energieffektiv, digitaliseret og grøn, end man overhovedet kunne forestille sig i 1981. 

I dag er der således mulighed for at opgradere og opdatere kontaktens funktion på flere niveauer: I den mindre skala fx ved at gå fra traditionel tænd/sluk til USB-ladning og lysdæmpning eller tilføjelse af egne tangent-designs. Eller i større skala via opkobling til et 100 procent digitaliseret smart home-system. Mulighederne er mange og kan kombineres på kryds og tværs, så man aldrig er tvunget til at skifte alle enheder ud på én gang, men kan opgradere i tempi og efter behov. Dét er fremtidssikring i helt konkret forstand. 

I dag går udviklingen dog stærkere end nogensinde, og fremtiden er rykket tættere på og ånder os næsten i nakken. Det betyder, at vi har langt kortere tid til at videreudvikle og udbygge vores komponenter, og fremtidssikring er dermed blevet en sværere disciplin. 

Lykkes vi ikke med at med at fremtidssikre komponenterne i vores hjem, får det ikke bare store konsekvenser for boligejerne, men også for klimaet. Det er en brancheudfordring, som vi bliver nødt til at tage ansvar for i fællesskab – ved at investere massivt i udvikling af tilpasningsdygtige og skalerbare løsninger fremfor hurtige, kortsigtede produktdesigns. 

Schneider Electric Danmark A/S
Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70698714

Send til en kollega

0.052